Norddalsparken er midlertidigt flyttet til Ådalsparken 43 grundet ombygning. Når denne er færdig, flytter daginstitutionen tilbage til Norddalsparken 43-40.
Alle børn har værdi
Norddalsparkens vuggestue har 33 børn fordelt på tre grupper.
I børnehaven har vi op til 105 børn. De er fordelt på 2 grupper i Lærkehuset og 2 grupper i Skovhuset. Alle 4 grupper er børnene mellem 3-6 år. På grund af de fysiske rammer, vil der i perioder med mange børnehavebørn, være en gruppe af børn, som hver dag kører ud til en udflytterbase i naturområdet Sjelborg. Det vil som udgangspunkt være børn fra Skovhuset, som kører i udflytter.
Det er vigtigt for os at møde og udfordre dit barn der, hvor det er. Alle børn har værdi og kompetencer, som vi bygger videre på. Vi skaber trygge og tydelige rammer, hvor der er plads til at lege, opleve, være nysgerrig og lære.
Ture og udeliv
For os er vores legepladser et ekstra rum, og dit barn kommer derfor ud at lege og få frisk luft hver dag. Hver uge er vi i mindre grupper på ture ud af huset, og vi bruger naturen og aktiviteterne i vores lokalområde.
Forplejning og madpakker
I vuggestuen har vi forældrebetalt forplejning, så børnene får et sundt og dejligt måltid til formiddag, frokost og eftermiddag. Maden bliver tilberedt i vores eget køkken.
I børnehaven skal børnene selv have madpakker med til formiddag og frokost og frugt til om eftermiddagen.
Tæt samarbejde med forældre
Det er vigtigt for os, at vi har et tæt samarbejde omkring dit barn. Vi vil selvfølgelig inddrage dig i en åben og tillidsfuld dialog om dit barns trivsel og udvikling, og vi håber, at du også vil kontakte os, hvis du har noget på hjerte omkring dit barn eller jeres familie.