- Forside
- Daginstitutioner
- Områder
- Sædding - Gjesing
- Bestyrelsen
Bestyrelsen i Sædding- Gjesing området
Bestyrelsen består af medlemmer valgt blandt forældre og medarbejdere i de enkelte afdelinger.
Der er valg til bestyrelsen én gang om året.
Medlemmer af områdebestyrelsen
Formand
Grøndlandsparken
Birte Andersen
Suppleant: Christian Vitus Øllgaard-Svendsen
Næstformand
Fyrparken
Bjarke Høskuldsson Braa
Suppleant: Christina Scherner
Andre områdebestyrelsesmedlemmer
Ny Åmosevænget
Angela Kirke
Suppleant: Jessica Engelbrecht
Norddalsparken
Anette Hemme Hansen
Suppleant: Johanne Billeschou
Tarphagevej
Christian Sørensen
Suppleant: Nanna Lykke Rahbek Holm
Bakkegården
Solveig Rask
Suppleant: Christian Christensen
Områdeleder
Susanne Olesen
Tlf: 23 34 90 56
Stedfortræder for områdeleder
Irene Bredahl
Tlf: 29 64 24 14
Personalerepræsentanter
Karina Damgaard Dahlsen (Fyrparken)
Sabine Vad Nielsen (Grønlandsparken)
Referater 2023
Referat fra møde i Områdebestyrelsen for Sædding Gjesing området
Den 20. september 2023- Afdeling Tarphagevej - kl. 16.30
Mødedeltagere
Forældre: Angela Kirke – Ådalens Børnehus, Christian Sørensen - Tarphagevej, Anette H. Hansen - Norddalsparken, Birte Andersen - Grønlandsparken, Solveig Rask - Bakkegården
Områdeleder: Susanne Olesen
Personale: - Karina D. Dahlsen
Stedfortræder: Irene Høy Bredahl
Fraværende
Forældre: Bjarke H. Braa – Fyrparken
Personale: Sabine V. Nielsen
Referent
Irene Høy Bredahl
Referat
Punkt 1: Pædagogisk Leder Rasmus Severinsen fortæller kort om Tarphagevej
Pædagogisk leder Rasmus fortalte om Tarphagevejs struktur, legemiljøer og pædagogiske fokusområder.
Punkt 2: Orientering om området/dagtilbud v. områdeleder
Byggeriet Norddalsparken følger tidsplanen. Vi har arbejdet med indretning af legeplads og næste skridt er en mini udbudsrunde. Personale og børn har været medinddraget.
Betina Nordestgaard er ansat som Pædagogisk leder i Ådalens børnehus d. 1.8. i stedet for
Pædagogisk leder Maria F. Sørensen, som er omplaceret til Bakkegården.
Legepladsen i Ådalens børnehus er endelig helt færdig og godkendt. Arealmæssigt en af de største legepladser i Dagtilbud Esbjerg, med mange elementer og læringsmiljøer.
I øjeblikket får Ådalens børnehus og Fyrparken leveret mad leveret fra samme sted som områdets øvrige afdelinger. Det forventes, at de igen om et par måneder vil få maden produceret i Fyrparken.
Når Norddalsparken er færdigbygget forventes det, at al madproduktion samles her og leveres herfra.
Punkt 3: Orientering om budgetforlig
Bestyrelsen får en introduktion til budgetaftalen, som lyder på:
- to timers ugentlig reducering af åbningstiden (gældende fra august 2024)
- fælles pasning = en afdeling åbent i hvert dagtilbudsområde følgende dage: 3 dage før påske, dagen efter
Kristi himmelfartsdag, Grundlovsdag, uge 28, 29, 30 samt mellem jul og nytår (Gældende fra januar 2024)
- ledelsesstrukturen skal ændres i dagtilbud. Aftalen lyder på, at de nuværende 7 daginstitutionsområder
skal reduceres til 4 områder, dermed nedjustering af antal områdeledere.
D. 9. oktober skal der være 2. behandling af budgetaftalen. Dermed endelig politisk beslutning i forhold til ovenstående tre punkter i aftalen, som direkte berører daginstitutionsområdet.
Områdebestyrelsen blev orienteret om den politiske procesplan. I processen vil det blive muligt for områdebestyrelserne at indgive høringssvar.
Områdebestyrelsen udtrykker bekymring i forhold til reducering af åbningstiderne pga. det vil påvirke børnefamiliernes hverdag.
Bekymring i forhold til om ændring af ledelsesstrukturen vil kunne påvirke kvaliteten, da områdeledernes og pædagogisk lederes arbejdsvilkår ændres. Hvordan vil det påvirke personalet og det pædagogiske arbejde?
På kommende områdebestyrelsesmøde behandles åbningstider, hvis det bliver endelig vedtaget i 2. behandling af budgetaftalen d. 9.10.2023.
Punkt 4: Orientering om ændring i antal forældresamtaler
På baggrund af politisk beslutning om at undersøge, hvordan vi kan få ”mere tid til kerneopgaven og mindre tid til dokumentation” har ledelsen og Lokal MED gennemgået samt revideret vores ramme for forældresamtaler og opgaver forbundet hermed.
Bestyrelsen bakker op om den reviderede ramme for forældresamtaler i Sædding Gjesing området. Bestyrelsen pointerer, det skal italesættes at forældrene altid kan anmode om en samtale, det samme er gældende for personalet.
Der vil altid kunne aftales og findes tid til en forældresamtale.
Punkt 5: Sommerferietilmelding v. Formanden
Et anderledes billede i år, da to afdelinger har oplevet, at der fremmødte flere børn end tilmeldt i sommerferieperioden. Ellers har flere afdelinger igen oplevet, at der kom 10-20 procent færre børn end tilmeldt.
Områdebestyrelsen opfordrer endnu en gang forældrene til at tilkendegive nøjagtigt pasningsbehov og overholde tilkendegivelserne, så personaleressourcerne kan bruges på bedste vis.
Punkt 6: Forældrenævn v. formand
Formanden har været til møde i Forældrenævnet d. 17. september og orienterede områdebestyrelsen om mødets indhold.
Forældrenævnet vil sende et bekymringsbrev til politikerne vedr. budgetaftalen.
Forældrenævnet arbejder på vegne af områdebestyrelserne.
Når områdebestyrelserne fremadrettet skal konstitueres, skal der vælges to repræsentanter til Forældrenævnet fra hver områdebestyrelse.
Punkt 7: Evaluering af områdets Pædagogiske Læreplan
Bestyrelsen informeres om personalets evaluering og har mulighed for at bidrage til evalueringen.
Områdebestyrelsen godkender evalueringen og Sædding Gjesing området læreplan justeres ud fra dette.
Punkter til AULA
Områdebestyrelse har fokus på:
- reducering af åbningstiden
- omstrukturering af ledelsesstrukturen og områdernes størrelser
- det nyoprettede Forældrenævn
Referat til møde i Områdebestyrelsen for Sædding Gjesing området
Den 12. juni 2023 - Afdeling Grønlandsparken - kl. 16.30
Mødedeltagere
Forældre: Angela Kirke – Ådalens Børnehus, , Christian Sørensen - Tarphagevej, Anette H. Hansen - Norddalsparken, Birte Andersen - Grønlandsparken, Bjarke H. Braa – Fyrparken, Solveig Rask – Bakkegården.
Områdeleder: Susanne Olesen
Personale: Sabine V. Nielsen, Karina D. Dahlsen
Fraværende
Stedfortræder: Irene Høy Bredahl
Referent
Susanne Olesen
Referat
Punkt 1: Præsentation af Grønlandsparken v. Pædagogisk Leder Kristina Thorstensen
Pædagogisk Leder Kristina Thorstensen fortalte om Grønlandsparken både struktur, børnesammensætning og pædagogiske fokusområder.
Punkt 2: Punkt 2: Nyt fra områdeleder
Omplaceringsprocessen i Fyrparken var sat på pause for 14 dage siden idet vi fik besked om at der er udfordringer med pladser i Hjerting området og derfor vil man placere flere vuggestuebørn i Fyrparken fra august. Desværre viser det sig at vi alligevel ikke får børn i august og det vides p.t. ikke hvornår vi skal modtage flere. Det betyder at det for nuværende ser ud til at Fyrparken få et større underskud på løndelen. Områdeleder deltager i personalemøde i denne uge, for at medarbejderne bliver inddraget i hvilke mulige aktiviteter der er for at minimere underskuddet. Hvis det viser sig at vi får flere vuggestuebørn ind, kan vi på sigt være omfattet af dispensationen for sektorplanen i.f.t. kvadratmeter.
Byggeriet ved Norddalsparken går planmæssigt. Medarbejdere er involveret i oplæg til legepladsudbud og de involverer børnene, så deres perspektiv også er med.
Punkt 3: Høring
Bestyrelsen bedes afgive høringssvar på det udsendte materiale vedr. ”mindre dokumentation mere tid til kerneopgaven
Bestyrelsen drøftede det udsendte høringsmateriale og formanden udarbejder et høringssvar.
Punkt 4: Grundlovsdag
Bestyrelsesrepræsentant Tarphagevej har bedt om følgende til orientering: Feedback på bemanding på Grundlovsdag i.f.t. hvordan fremmødet var i.f.t. tilmelding og om der var problemer med feedback fra forældrene.
Områdeleder orienterede om at der i alle afdelinger tilmeldingerne ikke stemte overens med fremmødet. Vuggestuefremmødet var stort set som tilmeldt, hvorimod der var meget færre børnehavebørn fremmødt end tilmeldt.
Alle afdelinger undtaget Norddalsparken måtte have fat i flere forældre for at få deres tilmeldinger.
Enkelte afdelinger havde efter tilmelding i AULA sendt fysiske sedler ud, hvilket betød at der var en del flere der meddelte fri.
Herudover viste det sig at rigtig mange børn blev hentet til middag, hvilket vi ikke var orienteret om.
Alt i alt, kunne der have været sparet en del ressourcer, især om eftermiddagen.
Desuden bruger pædagogiske Ledere og medarbejdere en del tid på at rykke forældre for svar.
Punkt 5: Markedsføring i institutionen
Bestyrelsesrepræsentant Tarphagevej har bedt om at få drøftet bestyrelsens holdning til markedsføring og om der skal laves et princip for dette ud fra nedenstående oplevelse:
Fribilletter til cirkus i afdelingen – uddeling til børn, men kræver betalende voksen. Dette sætter familierne i en dårlig situation.
Billetter eller andet, hvor der er økonomi forbundet med det, ønsker bestyrelsen ikke bliver uddelt i afdelingerne. Der kan derimod lægges et opslag op på AULA til forældrene om at de kan hente en billet hvis de ønsker det.
Cirkus reklamerer ved indgangen.
Bestyrelsen drøftede emnet og er enige om at opfordre til at det primært er kommunens kultur og fritidstilbud, samt lokale foreningers opslag der hænges op, og at dette begrænset til et sted (ikke på indgangsdøren) og på en mindre flade, i voksenhøjde.
Punkt 6: Trivselsmålinger v. områdeleder
Orientering om medarbejder trivselsmålinger 2023
Områdeleder orienterede om trivselsmåling set ud fra den samlede besvarelse.
Punkt 7: Forældrenævn
Bestyrelsesformanden har fået en henvendelse vedr. forældrenævn, som bestyrelsen bedes drøfte og forholde sig til. Bilag er sendt ud.
Formanden fortalte kort om henvendelsen og at hun deltager i et møde der er indkaldt til. Bestyrelsesformanden orientere nærmere om indhold på næste møde, hvor bestyrelsesmedlemmerne også har haft mulighed for at læse det udsendte.
Punkt 8: Evt. og opslag til AULA
Der er to stillinger i opslag i Norddalsparken til vuggestuen.
Til AULA opslag ønsker bestyrelsen at der skrives følgende ud:
Fokus på
- det pædagogiske personales dokumentationsredskaber
- Principper for reklamer og uddeling af billetter i afdelingerne
- Intern brug af AULA i.f.t. opslag og information til forældre
Referat til møde i Områdebestyrelsen for Sædding Gjesing området
Den 6. februar 2023 – Ådalens Børnehus - kl. 16.30
Mødedeltagere
Forældre: Angela Kirke – Ådalens Børnehus, , Christian Sørensen - Tarphagevej, Anni Korsgaard Hansen - Norddalsparken, Birte Andersen - Grønlandsparken,
Områdeleder: Susanne Olesen
Personale: Lotte Andersen
Stedfortræder: Irene Høy Bredahl
Fraværende
Freja Wejdling – Fyrparken
Solveig Rask - Bakkegården
Referent
Irene Høy Bredahl
Referat
Punkt 1: Ådalens Børnehus
Præsentation af afdelingen ved de pædagogiske ledere Line Sørensen og Maria Sørensen
Ådalens Børnehus flyttede ind i de til dels nybyggede og til dels renoverede bygninger i Åmosevænget 135 d. 7.11.2022.
Line og Maria præsenterer, hvad de har fokus på i det pædagogiske arbejde i Ådalens Børnehus.
Punkt 2: Digitalisering i børnehøjde ved pædagogisk leder Maria F. Sørensen
Maria orienterer om
- Samarbejdet på tværs i Dagtilbud og digitalisering som arbejdsredskab
- Digitalisering i børnehøjde
- Digital dannelse
- Understøtning i hverdagen uden teknologi
- Præsentation af de digitale gadgets, vi bruger i Sædding Gjesing området
Opfordring fra områdebestyrelsen til at der videns deles til forældrene omkring
Ex. hvilke apps der bruges i læringsmiljøet i institutionen.
Punkt 3: Orientering fra området ved områdeleder
Områdelederen orienterer om aktuelle sager og emner i området.
Der pågår i øjeblikket en undersøgelse i forhold til dokumentation ”Mindre tid til dokumentation mere tid til kerneopgaven”, som er politisk initieret. Undersøgelsen er i gang i hele dagtilbud lige nu, hvor både forældre og medarbejdere skal svare på undersøgelsen.
Fælles pædagogisk dag lørdag d. 22. april for alle medarbejdere i Sædding Gjesing området. Der skal bl.a. arbejdes med evaluering af læreplanen. Bestyrelsen bedes overveje hvordan I vil deltage i evaluering af læreplanen.
Ansættelse af ny pædagogisk leder til Afdeling Tarphagevej, Rasmus Severinsen, han starter d. 1.3.2023.
Pædagogisk leder i Afdeling Bakkegården er pt sygemeldt, pædagogisk leder Maria fra Ådalens Børnehus har derfor lige nu ledelsesopgaver i Bakkegården og er fast i Bakkegården flere gange i løbet af ugen.
Pædagogisk Tilsyn er næsten færdig i hele Sædding Gjesing området, når det er helt færdigt i hele området, vil det blive gennemgået og drøftet på et områdebestyrelsesmøde.
Fokus på sygefraværet i hele Sædding Gjesing området, ligesom det er i fokus i hele Esbjerg kommune.
D. 20. februar har Børn og skoleudvalget det årlige dialogmøde med bestyrelserne for kommunale og selvejende daginstitutioner og den kommunale dagpleje.
Ingen bestyrelsesmedlemmer fra Sædding Gjesing har mulighed for at deltage.
I forbindelse med budgetplanlægning 2024 og 2025 er der varslet besparelser. Politikerne har nu bedt ledere og medarbejdere i kommunen om at komme med forslag til, hvor der kan spares. For Sædding- Gjesing områdets vedkommende skal vi pege på muligheder for besparelser for 1 % = ca. ½ million i 2024 og yderligere 1 % = ca. 1 million i 2025. Lokal MED er inddraget i processen.
Punkt 4: Budget 2023
Bestyrelsen orienteres om budget 2023 herunder minimumsnormeringer.
Punkt 5: Pause
Punkt 6: Forberedelser til det kommende valg
Bestyrelsen drøfter forberedelser der skal ske, bl.a. i forhold til formandens beretning
På det næste områdebestyrelsesmøde drøftes og besluttes indholdet til formandens beretning.
Punkt 7: Evt.
På næste møde, skal bestyrelsen drøfte, hvordan de kan deltage i evalueringen af den pædagogiske læreplan.
Referat til møde i Områdebestyrelsen for Sædding Gjesing området
Den 15. maj 2023 – Afdeling Norddalsparken - kl. 16.30
Mødedeltagere
Forældre: Angela Kirke – Ådalens Børnehus, , Christian Sørensen - Tarphagevej, Anette H. Hansen - Norddalsparken, Birte Andersen - Grønlandsparken, Bjarke H. Braa – Fyrparken, Solveig Rask - Bakkegården
Områdeleder: Susanne Olesen
Personale: Sabine V. Nielsen
Stedfortræder: Irene Høy Bredahl
Fraværende
Karina D. Dahlsen
Referent
Irene Høy Bredahl
Referat
Punkt 1: Præsentation
Velkommen til nye medlemmer og præsentation
Punkt 2: Konstituering
Forældrerepræsentanterne vælger formand og Næstformand.
Forældrerepræsentanterne vælger Formand Birte Andersen – Grønlandsparken
og Næstformand Bjarke Høskuldsson Braa - Fyrparken
Punkt 3: Bestyrelsens arbejde
Introduktion v/områdeleder
Områdeleder Susanne gav introduktion til områdebestyrelsen omkring bestyrelsens arbejde.
Herunder gennemgang af de udarbejdede principper for bl.a. Forældresamarbejde, Natur og Nærmiljø. Ligeledes gennemgang af Forretningsorden og områdebestyrelsens beføjelser.
Punkt 4: Orientering
Orientering v/ områdeleder
Pædagogisk leder Jette i Bakkegården har opsagt sin stilling. Der opslås nu en stilling til Ådalens børnehus fordi Pædagogisk leder Maria der har ledelsen i Ådalens Børnehus sammen med en anden Pædagogisk Leder, omplaceres til Bakkegården.
Maria vil fortsat have ledelsesopgaver i begge afdelinger indtil der er ansat ny pædagogisk leder til Ådalens Børnehus.
Punkt 5: Møderække
Bestyrelsen fastsætter en møderække for det kommende år, samt eventuelle emner til dagsordenen/temadrøftelser. (Årshjul)
Områdebestyrelsen fastsætter følgende møderække:
Mandag d. 12. juni 2023
Mandag d. 11. september 2023
Mandag d. 20. november 2023
Mandag d. 5. februar 2024
Mandag d. 4. marts 2024
Møderne afholdes i tidsrummet kl. 16.30-18.30 og afholdes på skift rundt i afdelingerne i Sædding Gjesing området.
Christian opdaterer oversigten over områdebestyrelsen med foto af nye medlemmer af bestyrelsen.
Punkt 6: Evt.
Forespørgsel i forhold til den nationale undersøgelse af kvalitet i kommunale daginstitutioner 0-2 årige børn og dagpleje. Det er ikke alle vuggestuer i Danmark, som er blevet undersøgt. Ingen vuggestuer i Sædding Gjesing området er med i undersøgelsen
Referat til møde i Områdebestyrelsen for Sædding Gjesing området
Den 20. marts 2023 – Afdeling Norddalsparken, Ådalsparken 43 - kl. 16.30
Mødedeltagere
Forældre: Angela Kirke – Ådalens Børnehus, , Christian Sørensen - Tarphagevej, Anni Korsgaard Hansen - Norddalsparken, Birte Andersen - Grønlandsparken, Christina Scherner – Fyrparken, Solveig Rask – Bakkegården
Områdeleder: Susanne Olesen
Personale: Lotte Andersen
Stedfortræder: Irene Høy Bredahl
Referent
Irene Høy Bredahl
Referat
Punkt 1: Orientering v. Områdeleder
Den 31. marts udmeldes en del børn, da de starter i SFO i april.
Det betyder, at hele området går en ned i antal børnehavebørn især i 2. kvartal.
Der udlånes pædagoger fra alle afdelinger i Sædding Gjesing området til de tre skoler under Bohr skolen.
Budgettet følges hele tiden nøje.
Forældremøder i april i hele Sædding Gjesing området.
Punkt 2: Orientering om møde med det politiske udvalg
De deltagende forældrerepræsentanter orienterer om mødet.
Udfordring i forhold til rekruttering af dagplejere, herunder dagpleje strukturen.
Kapacitetsudfordringer herunder dispensation i forhold til vuggestuepladser.
Inddragelse af områdebestyrelserne.
Overgangen fra vuggestue til børnehave og overgangen fra børnehave til skole.
Tale pædagoguddannelsen op, så det bliver attraktivt at tage uddannelsen.
Madordning, hvorfor ikke tilvælge i stedet for fravælge.
Under dette punkt drøftede områdebestyrelsen også børne fremmødet i ferieperioderne. Opfordring til at de enkelte pædagogiske ledere og forældrerepræsentanten i afdelingen fremhæver betydningen af forældrenes tilmeldinger og frameldinger til forældremøderne i april.
Punkt 3: Pædagogisk tilsyn i området
Orientering om det nylige tilsyn i alle områdets afdelinger.
Alle tilsynsrapporterne er tilgængelige på hjemmesiden og har også været opslået i AULA.
Generelt er der kommet gode tilsynsrapporter i alle 6 afdelinger:
Tilsynet er dialogbaseret og udviklingsbaseret. De gennemgående træk i anvisningerne til afdelingerne er indretning og æstetik i legemiljøerne. Personalets positionering i børnenes leg samt medinddragelse i måltidet (vuggestuen).
Områdebestyrelsen efterlyser en bedre definition af kategorierne fra Tilsynets side, da svaret tilstrækkeligt ikke har den positive ordlyd, som det i virkeligheden dækker over.
Punkt 4: Valg til områdebestyrelse
Formandens beretning drøftes og der gøres klar til valget. Områdeleder orienterer om valghandling.
Der skal vælges repræsentant i Norddalsparken og Fyrparken samt suppleanter i alle afdelingerne.
Områdebestyrelsen drøfter og beslutter, hvad der skal fremhæves i områdebestyrelsens årsberetning til forældremøderne i afdelingerne i april.
Personalerepræsentant Lotte Andersen ønsker ikke at genopstille til områdebestyrelsen. Medarbejderne har valg til områdebestyrelsen i forbindelse med pædagogisk dag i Sædding Gjesing området d. 22. april.
Punkt 5: Næste møde
Konstitueringsmøde den 15. maj
Referat til møde i Områdebestyrelsen for Sædding Gjesing området
Den 27. februar 2023 – TEAMS - kl. 19.30
Mødedeltagere
Forældre: Christian Sørensen - Tarphagevej, Anni Korsgaard Hansen - Norddalsparken, Birte Andersen - Grønlandsparken, Freja Wejdling – Fyrparken
Områdeleder: Susanne Olesen
Stedfortræder: Irene Høy Bredahl
Fraværende
Solveig Rask – Bakkegården, Angela Kirke – Ådalens Børnehus, Lotte Andersen - pædagog
Referent
Irene Høy Bredahl
Referat
Punkt 1: Tilkendegivelse i forhold til dispensation fra Sektorplan til Bygningsreglement i Dagtilbud ved kapacitetsmangel.
Dagtilbud er udfordret af kapacitetsmangel på særligt 0-2 årsområdet.
Børn og familieudvalget skal træffe en beslutning om, hvordan udfordringen kan løses midlertidigt. Som grundlag for den politiske beslutning ønskes tilkendegivelser fra forældrebestyrelserne.
Områdebestyrelsen drøftede:
at der kan gives dispensation fra sektorplanen, men det skal være for en tidsbegrænset periode.
At give Pladsanvisningen dispensation fra den fastsatte ramme i forhold til distriktsopskrivning, så forældrene eksempelvis kan vælge vuggestue tæt på arbejdsplads i stedet for hjemmet. Åbne op for mere tæt dialog mellem Pladsanvisningen og forældre.
Hvilke udfordringer det kan give den enkelte familie, hvis de skal bruge mere tid på transport til og fra daginstitutionen!
Hvilke udfordringer det kan give personalet, hvis der skal være flere børn på færre kvadratmeter!
Formand Birte udarbejder Områdebestyrelsens tilkendegivelse på baggrund af Områdebestyrelsen drøftelser
Referater 2022
Møde i områdebestyrelsen Sædding Gjesing 7. november 2022 kl. 16.30-17.30
Mødedeltagere
Forældre: Angela Kirke - Ny Åmosevænget, Freja Wejdling – Fyrparken, Christian Sørensen - Tarphagevej,
Anni Korsgaard Hansen - Norddalsparken, Birte Andersen - Grønlandsparken, Solveig Rask - Bakkegården
Områdeleder: Susanne Olesen
Personale: Lotte Andersen
Stedfortræder: Irene Høy Bredahl
Referent
Irene Høy Bredahl
Referat
Punkt 1: Nyt fra Områdeleder
Områdeleder orienterer om nyt fra Dagtilbud og området.
Afdeling Grønlandsparken er med i et forskningsprojekt, hvor bl.a. forsker Kirsten Toksvig Larsen skal følge pædagogernes brug af Hjernen og Hjertet.
Relationsformidlerne faciliterer en pædagogisk workshop for det pædagogiske personale i Sædding- Gjesing området tirsdag d. 29.11. fra kl. 17-20
Temaet er børnesyn og en refleksiv og nysgerrig praksis, der tager udgangspunkt i, at mennesker gør det godt hvis de kan.
Forsøg i forhold til førskolestart i 2023 mellem Vita skolen, afdeling Grønlandsparken og Afdeling Bakkegården. Der kommer flere personaler med fra Bakkegården og Grønlandsparken over i SFO på Vita skolen, dog i en kortere periode end i de foregående år.
Juleferien nærmer sig, hvor det kan blive aktuelt med sampasning afdelingerne imellem, hvis der er få tilmeldte børn i den enkelte afdeling.
Afdeling Grønlandsparken har været udsat for tyveri, en mand har i løbet af en nat stjålet en hel masse træstakit på legepladsen. (kalmarbrædder)
Punkt 2: Byggeri Norddalsparken
Bestyrelsen orienteres om byggeriet.
Afdeling Norddalsparkens byggeri er politisk godkendt og med en ekstra bevilling på knap 16 millioner.
Norddalsparken skal genhuses i Ådalsparken 43 og flytter d. 11.11.2022.
Den nye institution forventes at være færdig bygget i juni 2024.
Områdebestyrelsen blev præsenteret for tegningerne af den kommende institution.
Punkt 3: Godkendelse af referat
Herunder beskrivelse til AULA
Møde i områdebestyrelsen Sædding Gjesing 5.9.2022 kl. 16.30-18.00
Mødedeltagere
Forældre: Angela Kirke - Ny Åmosevænget, Christian Sørensen - Tarphagevej,
Anni Korsgaard Hansen - Norddalsparken, Birte Andersen - Grønlandsparken, Freja W. Jern – Fyrparken.
Områdeleder: Susanne Olesen
Personale: Lotte Andersen
Stedfortræder: Irene Høy Bredahl
Fraværende
Forældre: Solveig Rask - Bakkegården
Referent
Irene Høy Bredahl
Referat
Punkt 1: Nyt fra Områdeleder
Områdeleder orienterer om nyt fra Dagtilbud og området.
Ny arbejdstidsaftale indgået mellem Esbjerg kommunes Dagtilbud og FOA / BUPL.
Det er en større omlægning af medarbejdernes arbejdstidstilrettelæggelse.
Punkt 2: Budget og byggeri
Orientering om byggeri Ådalens Børnehus, Norddalsparkens licitation og den kommende proces. Orientering om proces budgetforhandlinger.
Ny Åmosevænget (Ådalens børnehus) flytter fra Ådalsparken til de nybyggede / nyrenoverede lokaler
i Ådalen d. 4. november.
Norddalsparkens licitation bliver ca. 16 millioner dyrere end de penge der er afsat.
Byrådet tager endelig beslutning om byggeriet d. 24. oktober 2022.
Kort orientering omkring budget forhandlings processen. Spareforslag og udviklingsforslag kan læses på Esbjerg kommunes hjemmeside
Punkt 3: Brugertilfredshedsundersøgelse
Der er udført en forældretilfredshedsundersøgelse i efterår 2021, hvor resultatet er offentliggjort forår 2022. til orientering og drøftelse i bestyrelsen. Se Bilag
Gennemgang og drøftelse af det overordnede resultat for Esbjerg kommune / Sædding Gjesing området.
Den enkelte afdelings resultat drøftes på afdelingernes forældrerådsmøder og i personalegrupperne, når Tilsynsrapporten forelægger.
Punkt 4: Godkendelse af referat
Referatet er godkendt
Herunder beskrivelse til AULA
Områdebestyrelsen er optaget af:
- Afventer resultat af budgetforhandlinger
- Ny Åmosevængets flytning til Ådalens børnehus
- Resultatet af Norddalsparkens licitation
Møde i områdebestyrelsen Sædding Gjesing 20. juni kl. 16.30-18.00
Mødedeltagere
Forældre: Angela Kirke - Ny Åmosevænget, Christian Sørensen - Tarphagevej,
Anni Korsgaard Hansen - Norddalsparken, Birte Andersen - Grønlandsparken, Solveig Rask - Bakkegården
Områdeleder: Susanne Olesen
Personale: Lotte Andersen
Stedfortræder: Irene Høy Bredahl
Fraværende
Forældre: Freja Wejdling – Fyrparken
Referent
Irene Høy Bredahl
Referat
Punkt 1: Oplæg om Norddalsparken
Pædagogisk leder Irene Bredahl fortæller om Norddalsparkens pædagogik og fokus.
Punkt 2: Nyt fra Områdeleder
Områdeleder orienterer om nyt fra Dagtilbud og området.
Der er indgået arbejdstidsaftale BUPL/FOA & Esbjerg kommune.
Aftalen beskriver forskellige puljer til Børnetid, Obligatorisk tid og Fleksibel tid, og har til hensigt at gavne både planlægning og arbejdsmiljø – samt den pædagogiske kerneopgave.
Ansættelse af ny pædagogisk leder i Bakkegården Jette Jørgensen, som starter d. 1.8.2022.
Resultatet af den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse af dagtilbud 2022 er i dag blevet offentliggjort. Resultatet vil bl.a. blive brugt til kommende Tilsyn.
Sommerferien står for døren, i tidligere ferieperioder har alle afdelingerne i området oplevet, at børnefremmødet har været lavere end det tilmeldte antal. Områdebestyrelsen opfordrer de pædagogiske ledere til at tydeliggøre overfor forældrene, at hvis der er tvivl om barnets ferie, skal forældrene kontakte lederen for at få en snak om mulighederne for, hvornår barnet kommer / holder ferie.
Byggeriet af Ny Åmosevænget forløber planmæssigt og det forventes at de skal flytte fra Ådalsparken til Åmosevænget i slut oktober.
Norddalsparkens kommende byggeri er på vej i licitation og der er politisk behandling i slut august.
Punkt 3: Bestyrelsens principper
Bestyrelsen introduceres til de besluttede principper.
Bestyrelsen sætter sig ind i de besluttede principper og vil derefter overveje, om de skal sættes på dagsordenen.
Punkt 4: Åbningstider i Grønlandsparken pr. 1.8.22
Forslag fra formanden (efter henvendelse fra forældrerådet i Grønlandsparken) om, at åbningstiderne i Grønlandsparken der træder i kraft 1.8.22, justeres til at der torsdag lukkes 16.45 og til gengæld er åben til 16.15 fredag.
Områdebestyrelsen godkender forslaget og de justerede åbningstider træder i kraft d. 1. august.
Punkt 5: Årshjul
Bestyrelsen drøfter og udarbejder årshjul. Bilag med oplæg er vedlagt.
Årshjulet bliver justeret
Følgende punkter skal på næste møde d. 5. september: budget og byggeri, resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen 2022.
Overgange børnehave til skole og overgang dagpleje til daginstitution sættes på mødet i februar 2023.
Evaluering af styrket pædagogisk læreplan sættes på i marts 2023.
Punkt 5: Godkendelse af referat
Herunder beskrivelse til AULA
Områdebestyrelsen har fokus på:
Bestyrelsens årshjul
Optimal udnyttelse af personaleressourcer i ferieperioder
Ændrede åbningstider
Se i øvrigt referatet
Referat fra møde i områdebestyrelsen Sædding Gjesing møde 9. maj kl. 16.30-18.00
Mødedeltagere
Forældre: Angela Kirke - Ny Åmosevænget, Christian Sørensen - Tarphagevej, Anni Korsgaard Hansen - Norddalsparken, Freja Wejdling - Fyrparken, Birte Andersen Grønlandsparken, Solveig Rask - Bakkegården
Områdeleder: Susanne Olesen
Personale: Lotte Andersen
Stedfortræder: Irene Høy Bredahl
Referent
Irene Høy Bredahl
Referat
Punkt 1: Præsentation
Velkommen til nye medlemmer og præsentation
Punkt 2: Konstituering
Forældrerepræsentanterne vælger formand og Næstformand
Forældrerepræsentanterne vælger Formand Birte Andersen – Grønlandsparken
og Næstformand Freja Wejdling - Fyrparken
Punkt 3: Bestyrelsens arbejde
Områdeleder Susanne gav introduktionskursus til områdebestyrelsen omkring bestyrelsens arbejde.
Herunder gennemgang af de udarbejdede principper for bl.a. Forældresamarbejde, Natur og Nærmiljø. Ligeledes gennemgang af Forretningsorden og områdebestyrelsens beføjelser, som er beskrevet i Styrelsesvedtægten § 14.
Freja opdaterer områdebestyrelsens ”Bobler” med navne og nye billeder
Punkt 4: Informationer fra områdeleder
Områdeleder Susanne orienterer om:
Byggeriet af Ny Åmosevænget herunder ny legeplads og kommende byggeproces i Norddalsparken
Resultat af valget til Frokostordningen, som foregik i hele Sædding Gjesing området i uge 18. Alle vuggestuerne har stemt JA og alle børnehaverne har stemt NEJ.
Punkt 5: Møderække
Bestyrelsen fastsætter en møderække for det kommende år
D. 20.6.2022, D. 5.9.2022, D. 7.11.2022. D. 6.2.2022 og D. 20.3.2022.
Det ønskes fortsat, at møderne afholdes på skift rundt i afdelingerne, så der er mulighed for at få rundvisning og høre om afdelingens kendetegn.
Årshjulet for dagsordner og temaer opdateres bl.a. med digitalisering
Punkt 6: Evt.
Punkter til AULA:
Konstituering og planlægning af det nye år
Status på byggeri af Ny Åmosevænget og Norddalsparken
Referat fra møde i områdebestyrelsen for Sædding Gjesing området
Den 22. marts 2022 - mødet blev afholdt i Afdeling Fyrparken, Fyrparken 46 – kl. 16.30
Mødedeltagere
Forældre: Freja Wejdling – Fyrparken, Louise Pedersen – Bakkegården, Anni K. Hansen – Norddalsparken, Christian – Tarphagevej, Angela Kirke og Anna Muff - Ny Åmosevænget,
Personalerepræsentant: Lotte Andersen
Områdeleder: Susanne Olesen,
Afbud
Stedfortræder Irene Bredahl, Lisbeth Christiansen – Grønlandsparken
Referent
Susanne Olesen
Punkt 1: Kort oplæg fra Fyrparken og evt. spørgsmål fra bestyrelsen, kort oplæg fra Grønlandsparken
Pædagogisk Leder Camila Svendsen informerer om Fyrparkens pædagogiske arbejde, hvorefter Pædagogisk Leder Kristina Thorstensen informerer om Grønlandsparken, udsat fra sidste møde.
Bestyrelsen takker for de to oplæg, det var et fint indblik i de to afdelingers pædagogiske praksis.
Punkt 2: Information fra området v/ områdeleder
Kort orientering om evt. modtagelse af flygtninge fra Ukraine. Børn og pædagogik i Esbjerg kommune er i fuld gang med at forberede sig, bla. hvor vi i dagtilbud kan få hjælp og vejledning. P.t. er der ikke meldinger om at der kommer Ukrainske flygtninge i Sædding-Gjesing området, men det kan komme fra den ene dag til den anden.
Punkt 3: Tilretning af Åbningstider i Fyrparken, Grønlandsparken og Bakkegården.
Det politisk besluttede serviceniveau i forhold til åbningstider er 52 t. i ugen. De tre afdelinger har i flere år haft en udvidet åbningstid, der ikke er politisk besluttet. Dette giver et ulige serviceniveau i områdets afdelinger og dagtilbud generelt. Forældrebetalingen i de nævnte afdelingerne følger de for dagtilbud gældende takster således at der ikke betales mere selvom tilbuddet er anderledes. Der bruges et større personaleressourceforbrug for at holde den udvidede åbningstid, hvilket har betydning for normeringen og minimumsnormeringen. For at tilpasse serviceniveauet i de tre afdelinger til den politiske beslutning foreslås det at åbningstiderne blive reduceret med et varsel på 4 måneder.
Jf. Styrelsesvedtægterne fastsætter bestyrelsen principper for afdelingernes åbningstid inden for den ramme, som fastsættes af kommunen. Ændringer i den udmeldte ramme for afdelingernes åbningstid skal ske med passende varsel efter gennemførelse af behovsundersøgelse i forældregruppen.
Bestyrelsen bedes beslutte hvilke principper der skal være for åbningstiden, samt drøfte passende varsel til forældrene i de berørte afdelinger
Beslutning
Bestyrelsen besluttede at tilpasse og ensrette åbningstiderne for hele området i første omgang. Den nye bestyrelse der vælges til april, kan tage stilling til om der skal ændres i åbningstiderne indenfor den normerede tid.
Områdeleder melder ud til forældrene i Fyrparken, Grønlandsparken og Bakkegården at åbningstiderne bliver 6.15-16.45 man, tir, on 6.15-17 torsdag og 6.15-16 fredag med varsel på 4 måneder, så det træder i kraft 1.8.22.
Punkt 4: Valg til bestyrelsen
Områdebestyrelsen udarbejder materiale i forhold til valginformation og aftaler vedr. formandens beretning m.m.
I år er følgende på valg: Freja, Fyrparken (genopstiller), Lisbeth Grønlandsparken, Christian Tarphagevej (overvejer), Louise Bakkegården, Angela Ny Åmosevænget, (genopstiller)
Anna udarbejder ”bobler” med beretning og bestyrelsens arbejde som skal bruges til forældremøderne i april og koordinerer med Louise om indhold.
Punkt 5: Frokostordning.
Områdeleder orienterer om frokostordning, herunder det politisk besluttede niveau, områdets tilbud og afstemningsforløbet.
Orientering givet
Punkt 6: Evt.
Herunder bestyrelsens fokus til udsendelse i AULA, samt evt. punkter til næste møde.
Anna og Louise takkede af, da de forlader bestyrelsen og blev takket for deres indsats.
Bestyrelsen er i øjeblikket optaget af:
- ros til afdelingerne- bestyrelsen har på rundturen oplevet stor faglighed.
- Det pædagogiske personale har fokus på at finde tilbage til hverdagspraksis og taget nye gode erfaringer med
- Valg til områdebestyrelse og frokostordninger
- Ensretning af åbningstiderne indenfor normeret tid.
Punkt 7: Godkendelse af referat
Referatet gennemgås og godkendes
Godkendt
Referat fra møde i områdebestyrelsen for Sædding Gjesing området
Den 21. februar 2022 – Afdeling Grønlandsparken – kl. 16.30
Mødedeltagere
Forældre: Freja Wejdling– Fyrparken, Louise Pedersen – Bakkegården, Anni K. Hansen – Norddalsparken, Christian – Tarphagevej,
Angela Kirke - Ny Åmosevænget, Lisbeth Christiansen – Grønlandsparken
Personalerepræsentant: Lotte Andersen, Områdeleder: Susanne Olesen, stedfortræder Irene Bredahl
Afbud
Anna – Ny Åmosevænget
Referent
Irene Høy Bredahl
Referat
Punkt 1: Kort oplæg fra Grønlandsparken og evt. spørgsmål fra bestyrelsen
Rundvisning ved Susanne Olesen – oplæg ved Pædagogisk Leder Kristina Thorstensen omkring Grønlandsparkens pædagogiske fokus kommer på næste møde.
Punkt 2: Budget 2022
Orientering om områdets budget, løn og drift.
Områdeleder orienterede bestyrelsen om lønsammensætning, herunder minimumnormeringer, samt driftsmidler.
Områdebestyrelsen stillede afklarende spørgsmål og tilkendegav, at den visuelle fremvisning af budgettet virkede godt.
Punkt 3: Valg til bestyrelsen
Bestyrelsen forbereder sig på det kommende valg. Drøftelser og aftaler vedr. formandens beretning, afvikling af valget m.m.
Der afholdes forældremøde med valg til områdebestyrelsen i alle afdelinger enten i uge 16 eller uge 17
På det næste møde i områdebestyrelsen d. 24. marts (mødet afholdes i Afdeling Fyrparken) udarbejder områdebestyrelsen materiale i forhold til valginformation og aftaler vedr. formandens beretning m.m.
Punkt 4: Information fra området v./områdeleder
Områdets afdelinger har været massivt ramt af Covid 19 den sidste månedstid. Vi kan nu se at det aftager og vi håber at fremmødet, både børn og medarbejdere, bliver mere stabilt.
Byggeri Ny Åmosevænget kører planmæssigt
Byggeri Norddalsparken er på Økonomimøde i dag, vi forventer at det bliver godkendt, så midler til licitation frigives og dette arbejde kan sættes i gang.
Pædagogisk Leder i Bakkegården Maria H. Bergvold har fået andet arbejde og fratræder ved udgangen af februar måned. Pædagog Anja L. Potter bliver konstitueret Pædagogisk Leder i 3 måneder, hvor ansættelsesproceduren sættes i gang.
En udvalgt gruppe i alle afdelinger kommer i år til at være en del af projektet ”Legekunst.”
Fyrparken deltager i Cirkusprojekt i foråret, hvor der bliver arbejdet i dybden med emnet og med tilknytning af cirkuskunstnere. Projektet kører også i skolernes førskole.
Det hele bliver afsluttet med en cirkusforestilling i Cirkus Arena i juni måned, hvor alle andre afdelingers største børn også inviteres med.
Punkt 5: Navneproces Ny Åmosevænget
Områdeleder kommer med et oplæg til drøftelse. Bestyrelsen forholder sig til processen og beslutter hvordan det skal sættes i værk.
Områdeleder foreslår, at det bliver muligt for alle forældre og medarbejdere at komme med forslag til afdelingens nye navn. Herefter er det et udvalg bestående af Pædagogisk leder, to medarbejdere og en forældrerepræsentant (eller to) fra bestyrelsen der beslutter, hvilket navn der indstilles. Det skal herefter godkendes i forvaltningen.
Områdebestyrelsen beslutter, at der skal arbejdes videre med denne proces
Punkt 6: Evt.
Herunder bestyrelsens fokus til udsendelse i AULA, samt evt. punkter til næste møde.
Områdebestyrelsen fastsætter fokuspunkter til AULA
budget 2022 heraf minimumsnormeringens andel
kandidater til valget til områdebestyrelsen i april
navngivningsproces i Ny Åmosevænget
Punkter til næste områdebestyrelsesmøde:
Introduktion til frokostordning
Valg til områdebestyrelsen
Punkt 7: Godkendelse af referat
Referatet gennemgås og godkendes
Referat fra ekstraordinært møde i områdebestyrelsen
for Sædding Gjesing området
Den 20. januar 2022 - Mødet blev afholdt via TEAMS - kl. 16.30
Mødedeltagere
Forældre: Freja Wejdling – Fyrparken, Louise Pedersen – Bakkegården, Anna – Ny Åmosevænget / Åmosehuset, Anni K. Hansen – Norddalsparken, Christian – Tarphagevej, Angela Kirke – Ny Åmosevænget / Ådalsparken.
Områdeleder: Susanne Olesen
Stedfortræder: Irene Høy Bredahl
Afbud
Lotte Andersen, Lisbeth Christiansen - Grønlandsparken
Referent
Irene Høy Bredahl
Referat
Punkt 1:Høringssvar strategi for mental sundhed
Bestyrelsen drøfter og udarbejder høringssvar
Der kom i drøftelsen flere pointer frem, disse formuleres nu til et høringssvar, som sendes til endelig godkendelse i områdebestyrelsen.
Punkt 2: Beredskabs- og handleplan ved højt fravær (Covid 19)
Orientering om planen, samt aktuel status i afdelingerne
Corona breder sig i Dagtilbuds området, derfor har Mette Lindkær – områdechef og beredskabet i Esbjerg Kommune udarbejdet et notat, som vi nu arbejder ud fra, når der er højt smittetal i en afdeling / område.
Et af tiltagene er at anmode forældrene via AULA omkring pasningsbehov.
Endvidere kan et tiltag være at låne medarbejdere fra andre afdelinger i området.
Beredskabs- og handleplanen er drøftet i MED-udvalg i Sædding Gjesing området.
Punkt 3: Evt.
Områdetbestyrelsesmødet d. 10.2.2022 flyttes til d. 21.2.2022
Referater 2021
Referat fra møde i områdebestyrelsen for Sædding Gjesing området
Den 8. november 2021 – Afdeling Bakkegården – kl. 16.30
Mødedeltagere
Forældre: Dan Jensen – Fyrparken, Louise Pedersen – Bakkegården, Anna – Ny Åmosevænget / Åmosehuset, Anni K. Hansen – Norddalsparken, Christian – Tarphagevej,
Personalerepræsentanter: Lotte Andersen
Områdeleder: Susanne Olesen
Afbud
Referent
Susanne Olesen
Referat
Punkt 1:
Kort oplæg fra Bakkegården og evt. spørgsmål fra bestyrelsen
Pædagogisk Leder Maria Høg Bergvold fortalte om Bakkegården og deres pædagogiske fokus.
Punkt 2: Leg, Kreativitet og Læring
Kort oplæg om emnet og hvordan vi arbejder med det.
Pædagogisk Leder Katrine Juul, Tarphagevej orienterede om de overordnede tanker, med eksempler på hvordan det er omsat i praksis.
Punkt 3: Forældreinddragelse
Principiel drøftelse af temaet ”Inddragelse” – hvad er inddragelse i et forældreperspektiv, i et ledelsesperspektiv, og i forhold til Styrelsesvedtægten.
Baggrunden for drøftelsen er, at der i forbindelse med omstruktureringer i en afdeling har været nogle forældrereaktioner og særlige forventninger om inddragelse. Dette set i sammenhæng med, at andre forældre ved omstrukturering i andre afdelinger, ikke har haft samme reaktioner og forventninger. Bestyrelsen drøftede hvordan vi i fællesskab kan blive bedre til at kommunikere om større strukturelle ændringer. Der er enighed om at kommunikation om, hvad vilkårene er og hvilken indflydelse forældre evt. har er betydningsfuld. Men også at det skal være en afvejning af hvad der er relevant at kommunikere ud. Vigtigt at øge informationsniveauet om eventuelle beslutninger om større emner, så bl.a. de
pædagogiske overvejelser bliver tydelige, hvad der kunne være af udfordringer, samt hvilke overvejelser vi har om at håndtere det.
Ledelse og personale bør overveje om der er emner/aktiviteter der i god tid bør og kan informeres om i forældrerådet.
Punkt 4: Information fra området v./områdeleder
Der er fortsat udfordringer med rekruttering af faguddannede, især til midlertidige stillinger. Vi har dog været heldige med at få ansat dygtige pædagoger flere steder, og desværre også uheldig med enkelte ansættelser som derfor måtte omgøres. Indtil videre holder vi vores 60/40 fordeling, men der kan komme perioder hvor det bliver umuligt at leve om til.
Medhjælpere der ikke har en uddannelse, er i gang med efteruddannelseskurser på SOSU-skolen, der også uddanner PA studerende.
Byggeri Ny Åmosevænget er godt i gang, 14 dage bagefter men det håber de at indhente inden jul. Det betyder at vi forventer at flytte ind i lokalerne primo november 2022. Da der skal laves tag på hele den gamle bygning, er det nødvendigt at flytte storegruppen i Ådalsparken fra januar og komme i udflytter i Øst skoven.
Norddalsparken er også får udflytter her, i stedet for Sjelborg, da denne er overgået til Hjerting området.
Juleferien nærmer sig og afdelingerne slås sammen i ferieperioden hvis der er under 8 børn tilmeldte.
Vi opfordrer forældre til at være omhyggelige med håndhygiejne når I kommer i afdelingerne, for at holde både Covid 19 og andre sygdomme så meget som muligt ude.
Vi oplever meget sygdom hos medarbejderne i øjeblikket og har i perioder mange vikarer og det faste personale kan ikke dække hele dagen ind. Det betyder at forældre kan møde mange forskellige mennesker og vi er her meget fokuseret på trivsel og omsorg frem for projekter i sådanne situationer.
Punkt 5: Tilbagemelding fra møde med det politiske udvalg v/ formanden
Formanden fortalte om mødet med politikerne. Bestyrelsens to punkter var med på dagsordenen. Der var en lang drøftelse med det politiske udvalg og opbakning til punkterne fra de øvrige områders bestyrelser. Punkterne var ”udfordring med at skaffe kvalificeret personale” og ” anvendelse af kommunens eksterne læringsmiljø”. (Myrtuegård, hovedbiblioteket m.m.)
Punkt 6: Det kommunale budget
Information om det overordnede budget.
Budgetforliget 2022 er endelig godkendt i Byrådet. For os betyder det at der ikke er nye besparelser der skal effektueres.
Punkt 7: Evt.
Herunder bestyrelsens fokus til udsendelse i AULA, samt evt. punkter til næste møde.
Bestyrelsen har fokus på:
Kommunikation i forbindelse med forældreinddragelse
Fastholdelse af håndhygiejne (også forældre)
Juleferietilmeldinger og personaleressourcer
Bestyrelsen har været i dialog med børn og ungeudvalget, i.f.t. rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere.
Punkt 7: Godkendelse af referat
Referatet gennemgås og godkendes
Gennemgået og godkendt
Referat fra møde i områdebestyrelsen for Sædding Gjesing området
Den 30. august 2021 – Afdeling Tarphagevej – kl. 16.30
Mødedeltagere
Forældre: Dan Jensen – Fyrparken, Louise Pedersen – Bakkegården, , Angela Kirke – Ny Åmosevænget / Ådalsparken, , Anna – Ny Åmosevænget / Åmosehuset,
Personalerepræsentanter: Christina Rasmussen, Lotte Andersen
Områdeleder: Susanne Olesen
Stedfortræder: Irene Høy Bredahl (referent)
Afbud
Anni K. Hansen – Norddalsparken, Christian – Tarphagevej, Lisbeth Christiansen – Grønlandsparken
Referent
Irene Høy Bredahl
Referat
Punkt 1: Nyt fra området
Områdeleder orienterede om følgende:
Området har fået dækket alle Covid-19 udgifter, samt tilført ekstra midler som overføres til 2021, til udskudte arbejder/aktiviteter.
Det betyder at der er igangsat legepladsarbejde i vuggestuen Tarphagevej og Fyrparkens børnehave. Herudover er der afsat et beløb til Ny Åmosevængets nye legeplads.
Alle afdelinger er godt i gang med implementering af Hjernesmart pædagogik og Leg, Kreativitet og læring.
Generelt er der flere ansættelser i området, grundet naturlig afgang og andet arbejde. Vi ser at der nu er mange ledige pædagogstillinger i faget og det betyder at medarbejderne begynder at bevæge sig mere, end de sidste mange år. Vi har generelt i pædagogfaget rekrutteringsudfordringer og derfor vil enkelte af stillingerne blive genopslået og/eller midlertidig beat med pædagogiske assistenter/medhjælpere. Vi har dog i de sidste flere ansættelser fået kvalificerede ansøgere som vi er heldige at få ansat.
Der kommer en landsdækkende forældretilfredshedsundersøgelse sidst på året. Lokalt bliver afdelingernes resultat brugt i forbindelse med det anmeldte tilsyn i 2022.
Byggeri Ny Åmosevænget er ved at blive sat i gang. Pædagogiske ledere og medarbejdere har gjort et stort stykke arbejde med at få tømt lokaler og få gjort klar til håndværkere. I forbindelse med byggeriet skal der nyt tag på og det betyder at den børnegruppe der p.t. er i Åmosehuset skal i udflytter fra januar 2022 til og med april 2022.
Byggeri Norddalsparken er nu skitsetegnet og arkitektfirma tager over, ligesom der politisk skal frigives midler. Det forventes at byggeriet tidligst begynder i efteråret 2022. Det afhænger bl.a. af licitation og mulighed for at få håndværkere.
Punkt 2: Gennemgang af besluttede principper
Bestyrelsens blev orienteret om vedtagne principper og havde en kort drøftet uden yderligere kommentarer
Kostpolitikken i Sædding Gjesing området er blevet tilpasset de nye kostråd.
Punkt 3: Minimumsnormering.
Områdeleder orienterede om indfasning af minimumsnormeringen som forventes at være sket fuldt ud i 2024. Sædding Gjesing området bruger den fulde tildelte økonomi vedr. minimumsnormering på løn.
Punkt 4: Børns sikkerhed
Medarbejderrepræsentanterne, områdeleder og Stedfortræder orienterede om de mange sikkerhedsprocedurer i afdelingerne, hvilket bestyrelsen udtrykte tilfredshed med.
Punkt 5: Dialogmøde med politikerne
Områdebestyrelsen har drøftet emner og formand Dan indsender emnerne til politikerne.
Punkt 6: Godkendelse af referat
Punkt 7: Evt.
Personalerepræsentant Christina udtræder af områdebestyrelsen pga. nyt job.
områdebestyrelsen ønsker der bliver afholdt supplerende valg i medarbejdergruppen i Sædding Gjesing
Bestyrelsen er optaget af:
Kendskab til områdets forskellige afdelinger og pædagogiske arbejde
Punkter til dialogmødet med politikerne i september
Minimumsnormeringer
Referat fra møde i områdebestyrelsen for Sædding Gjesing området
Den 10. juni – Ådalsparken 43 – kl. 16.30
Mødedeltagere
Forældre: Dan Jensen – Fyrparken, Louise Pedersen – Bakkegården, Anni K. Hansen – Norddalsparken, Angela Kirke – Ny Åmosevænget / Ådalsparken, Christian – Tarphagevej, Anna – Ny Åmosevænget / Åmosehuset, Lisbeth Christiansen – Grønlandsparken
Personalerepræsentanter: Christina Rasmussen, Lotte Andersen
Områdeleder: Susanne Olesen
Stedfortræder: Irene Høy Bredahl (referent)
Referent
Irene Høy Bredahl
Referat
Punkt 1: Orientering fra området. V. Områdeleder
Lederne i Sædding Gjesing området har sammen med ledere på Bohrskolen evalueret ”Smart skolestart”. Skolerne er frit sat de næste 3 år, men der er stadig fokus på at skabe en sammenhæng i overgangen mellem børnehave og førskole. Efter sommerferien udarbejdes der en plan for samarbejdet for den kommende førskoleopstart i 2022.
Covid-19: nye retningslinjer der åbner op for sociale arrangementer, afdelingerne har dog svært ved at kunne håndtere mange mennesker og retningslinjerne for afstand m.m. på nuværende tidspunkt. Så der afventes og ser hvad der sker efter sommerferien i.f.t. smitterisiko.
Der ansættes en pædagog til Fyrparken og Tarphagevej, en pædagogisk assistent og en medhjælper til Bakkegården, samt en medhjælper til Grønlandsparken. Der opleves rekrutteringsudfordringer i.f.t. pædagogstillingerne.
Pædagogmedhjælpere uden videregående uddannelse og Pædagogiske assistenter der ikke har været på uddannelse sidste år, vil i efteråret 2021 og foråret 2022 (på forskellige hold) komme på 3 ugers efteruddannelse. Det er et efteruddannelsesforløb områdelederne har arrangeret i et samarbejde med SOSU-skolen.
Områdeleder er begyndt en systemisk lederuddannelse, der afsluttes foråret 2022.
Dialogmødet mellem politikere og bestyrelsesformændene er udsat til september. Bestyrelsen vil efter sommerferien drøfte, om bestyrelsesrepræsentanterne har emner, som formanden skal tage med til dialogmødet.
Den fælles pædagogiske dag for hele området er ændret til lokal pædagogisk dag (en lørdag) Det overordnede emne der arbejdes med i alle afdelinger er ”Leg, Kreativitet og Læring”. Dette er opstart på implementering af dette og har udspring i uddannelse af pædagoger i hver afdeling i samarbejde med LEGO-fonden.
Byrådet har nu godkendt budget for byggeriet på Åmosevænget og der afventes nu en endelig tidsplan.
Norddalsparkens byggeri skal efter en foreløbig plan være klar til opstart efter sommeren 2022. Lige nu er der gang i at blive udarbejdet skitser af byggeriet. Der er nedsat et byggeudvalg bestående af en medarbejder fra hvert hus i Norddalsparken, forældrebestyrelsesmedlem, pædagogisk leder, områdeleder, en konsulent fra dagtilbud, arkitekt og byggeansvarlig i ejendomme. Herudover er forældrerådet tilbudt at deltage med en person.
Punkt 2: Morgenmad
I Covid-19-tiden har der ikke været tilbud om morgenmad fra institutionens side. Et enigt Lokal MED-udvalg ønsker at der fremover ikke skal tilbydes morgenmad, idet der spares på både personaleressourcer og indkøb. Dette har forældrebestyrelsen drøftet og bakker op om tidligere, det er dog ikke ført til referat og derfor er punktet igen på dagsordenen.
Bestyrelsen bedes drøfte synspunkter og opbakning.
-Bestyrelsen bakker op om ønsket, da det giver meget mere tid og kvalitet i nærværet til at modtage og have gode læringsmiljøer for børnene om morgenen.
Punkt 3: Åbningstider i afdelingerne
Flere afdelinger har udvidet åbningstid dvs. udover de 52 timer ugentligt.
I både Grønlandsparken og Fyrparken er der ønske om at ændre åbningstidspunkterne jf. styrelsesvedtægten er det bestyrelsen der beslutter åbningstider indenfor den politiske ramme.
-Der vil blive udsendt information samt en rundspørge omkring behov til forældrene i Grønlandsparken og Fyrparken efter sommerferien, hvorefter at punktet genoptages i områdebestyrelsen.
Der kigges på åbningstiderne for at kunne fordele ressourcerne bedre, det vil f.eks. kunne betyde ved lavt behov, at der lukkes 15. minutter før.
Punkt 4: Regnskab 2020
Der er endnu ikke kommet en tilbagemelding omkring Covid-19 refusioner og dermed kendes ikke betydningen for regnskab 2020 resultatet.
Punkt 5: Årshjul for områdebestyrelsen
Bestyrelsen vil det kommende år drøfte følgende temaer:
Forældreinddragelse,
Punkter til dialogmødet med politikerne d. 29.9
Minimumsnormeringer
Åbningstider
Budget
Valg til frokostordningen
Valg til områdebestyrelsen
Områdebestyrelsens principper
Leg, kreativitet og læring
Områdebestyrelsen ønsker at møderne afholdes et nyt sted hver gang og rundvisning kl. 16.15 ved pædagogisk leder og bagefter startes mødet med et kort oplæg ved pædagogisk leder
Fastsættelse af kommende bestyrelsesmøder:
d. 30.8 kl. 16.30-18.30 afholdes i Afdeling Tarphagevej
Rundvisning kl. 16.15
Emner: Principper, minimumsnormeringer, åbningstider, punkter til dialogmødet, sikkerhed
d. 8.11 kl. 16.30-18.30 afholdes i Afdeling Bakkegården
Rundvisning kl. 16.15
Emner: Budgetforhandlinger, forældreinddragelse
d. 3.2 kl. 16.30-18.30 afholdes i Afdeling Grønlandsparken
Rundvisning kl. 16.15
Emner: Områdets budget
d. 24.3 kl. 16.30-18.30 afholdes i Afdeling Fyrparken
Rundvisning kl. 16.15
Emner: Valg, frokostordning
Punkt 6: Eventuelt
Ønske om at sikkerhed sættes på, som punkt på et kommende møde
Referat til møde i områdebestyrelsen for Sædding Gjesing området
Den 12. maj 2021 – Ådalsparken 43 – kl. 16.30
Mødedeltagere
Forældre: Dan Jensen – Fyrparken, Louise Pedersen – Bakkegården, Anni K. Hansen – Norddalsparken, Angela Kirke – Ny Åmosevænget / Ådalsparken, Christian – Tarphagevej, Anna – Ny Åmosevænget / Åmosehuset, Lisbeth Christiansen – Grønlandsparken
Personalerepræsentanter: Christina Rasmussen, Lotte Andersen
Områdeleder: Susanne Olesen
Stedfortræder: Irene Høy Bredahl (referent)
Referent
Irene Høy Bredahl
Referat
Punkt 1: Kort præsentationsrunde af hvert enkelt medlem
De 2 nye bestyrelsesmedlemmer blev budt velkommen.
Kort runde, hvor der blev fortalt om hvad bestyrelsen har arbejdet med. De nye medlemmer fortalte om dem selv og hvorfor de har ladet sig vælge til bestyrelsen
Punkt 2: Konstituering
Forældrerepræsentanterne valgte formand og næstformand.
Formand: Dan Jensen – Fyrparken
Næstformand: Louise Pedersen - Bakkegården
Punkt 3: Orientering
Bestyrelsesmappens indhold er sendt til områdebestyrelsens medlemmer via områdebestyrelsens gruppe i AULA.
Orientering om introduktionskursus for nye bestyrelsesmedlemmer.
Gennemgang af Områdebestyrelsens beføjelser, som er beskrevet i Styrelsesvedtægten § 14.
Orientering om forretningsorden, principper for forældresamarbejde, kost, natur og nærmiljø.
Punkt 4: Møderækker
Næste møde afholdes d. 10.6.2021 kl. 16.30-18.30
På mødet i juni fastsættes møderække for det kommende år, ligeledes udarbejdes et årshjul for områdebestyrelsens arbejde.
Punkt 5: Eventuelt
På næste mødes drøftes hvor/hvordan områdebestyrelsesmøderne afholdes.
Møde i områdebestyrelsen Sædding Gjesing området den 18.3.21 - TEAMSMØDE
Mødedeltagere
Forældre: Julia – Fyrparken, Christian – Tarphagevej, Angela – Ådalsparken, Anna – Åmosehuset, Lisbeth – Grønlandsparken
Områdeleder: Susanne
Personale: Christina, Irene
Stedfortræder: Irene
Fraværende
Forældre: Afbud: René – Norddalsparken og Louise - Bakkegården
Referent
Stedfortræder Pædagogisk Leder Irene Høy Bredahl
Referat
Punkt 1: Orientering om området
Områdeleder Susanne Olesen gav følgende orientering:
Grønlandsparken:
Der er netop ansat to nye pædagoger. I løbet af året er der flere medarbejdere der stopper på grund af alder.
2 Pædagoger udlånes til SFO førskole.
Tarphagevej:
Der ansættes en pædagogmedhjælper i børnehavedelen. En barselsvikar er stoppet og der ansættes en kendt vikar i den resterende tid.
Der har været en udflyttergruppe med ca. 13 børn i årets første kvartal, pga. af stort børnefremmøde samt de fysiske rammer er begrænsede i.f.t. at fordele børnene i mindre grupper. Der er brugt ekstra timer til dette og en medarbejder fra en anden afdeling er flyttet til Tarphagevej i perioden, da vedkommende har buskørekort.
Bakkegården:
Ny pædagogisk Leder Maria Høg er startet d. 1.3. og er kommet godt i gang. Fra d. 1.4. er der børn til 2 grupper i børnehavedelen og efterhånden som børnetallet stiger, vurderes der hvordan og hvornår den 3. gruppe oprettes.
Ansættelse af en pædagogmedhjælper til fast stilling i børnehave og en pædagog til vuggestuen er i gang.
1 pædagog udlånes til SFO førskole.
Fyrparken:
Ansættelse af en pædagog er i gang, pædagogen skal i første omgang være både i vuggestuen og børnehavedelen.
D. 1.4.21 ændres strukturen i børnehaven fra årgangsopdelt til aldersblandede grupper. Forældrerådet er orienteret og der er bred opbakning i afdelingen i forhold til beslutningen.
Ny Åmosevænget:
Byggeriet bliver forsinket, da det blev 30% dyrere end forventet. Der bliver arbejdet på at finde løsninger og besparelser. Planen for den fysiske sammenlægning fastholdes, da udskydelse vil forstyrre mere end det vil gavne. Vuggestuen fra Åmosehuset flytter til Ådalsparken d. 12.4.21. Der er lavet nye grupper for børn og voksne og der er oprettet en 3. vuggestuegruppe + tilbygget et barnevognsrum.
Børnehavedelen er lidt speciel, da Ådalsparken ikke kan rumme alle og der vil være en gruppe børn der skal være i Åmosehuset under byggeriet/ombygningen. Det kan sagtens lade sig gøre da ikke alle rum skal ombygges i Åmosehuset. Det er besluttet at d. 17. maj samles alle årgang 2016 i Åmosehuset og de øvrige børn skal være i Ådalsparken i nye aldersblandede grupper. Forældrerådet er orienteret og har fået fremlagt planerne for børnehavedelen, hvilket der bakkes fuldt op om.
1 pædagog udlånes til SFO førskole.
Norddalsparken:
Det er netop ansat barselsvikar til vuggestuen.
D. 1.4.21 ændres strukturen i børnehaven fra årgangsopdelt til aldersblandede grupper. Forældrerådet er uenige om opbakning til beslutningen og en forældregruppe er utilfredse med ændringen. Der har været klager over strukturændringen og over at forældregruppen ikke har været inddraget i processen. Vuggestuen beholder den nuværende struktur med aldersblandede grupper.
1 pædagog udlånes til SFO førskole.
Forældreinddragelse
En forældregruppe i en afdeling har udtrykt forventning om at blive inddraget og hørt på en anden måde, end det har været praktiseret i de nuværende driftsændringer af strukturen, hvor andre afdelingers forældre udtrykt opbakning og tillid til sådanne beslutninger. Dette giver anledning til, at den nye områdebestyrelse tager hul på en principiel drøftelse af temaet ”Inddragelse” – hvad er inddragelse i et forældreperspektiv, i et ledelsesperspektiv, og i forhold til Styrelsesvedtægten.
Udeliv
Alle fastansatte medarbejdere får udebeklædning, et tiltag som er sat i gang og betalt af ”Dagtilbud og pædagogik”.
Budget og regnskab
Områdeleder har endnu ikke fået at vide om, eller hvor meget Sædding Gjesing området får i Covid-19 refusioner 2020. Årsregnskabet viser et underskud på ca. 700.000, som
hovedsageligt skyldes merforbrug af personaleressourcer i.f.t. de restriktioner vi blev pålagt.
Der afventes også tildeling af midler til minimumsnormering, indtil videre er Sædding Gjesing området i gang med at bruge det der svarer til sidste års tildeling.
Aula
Personalet er kommet godt i gang med det nye system og har fortsat fokus på at øve sig.
Afdelingerne og forældre oplever store udfordringer i forhold til ferie til/fra meldinger, da systemet ikke er sat op til det Tabulex kunne. Det betyder at forældre ikke kan rette, at nye forældre ikke har adgang, at hvis man registrerer tiden et andet sted fremgår det ikke af ferielisten.
Derfor vil ledelsen sammen med medarbejderne finde andre løsninger, evt. sende feriesedler ud i fysisk form, hvorefter vi kan gemme dem digitalt. Der arbejdes centralt fra på at tilpasse AULA til Dagtilbudsbehov.
Punkt 2: Valg til områdebestyrelsen
Der er valg til både områdebestyrelsen (repræsentanter og suppleanter) samt forældreråd i april 2021.Der vil komme nærmere info ud til forældrene i den enkelte afdeling, via AULA.
Nuværende områdebestyrelse: Fyrparken: Julia er på valg og genopstiller ikke
Norddalsparken: René er på valg og genopstiller ikke Åmosehuset: Anna er på valg og genopstiller
Områdebestyrelsen beslutter, at så længe Ny Åmosevænget er opdelt i to fysiske huse, vil de have to forældrerepræsentanter i områdebestyrelsen.
Punkt 3: Evaluering pædagogisk læreplan
Områdebestyrelsens evalueringsbidrag godkendes.
Punkt 4: Godkendelse af referatet og opsamling af punkter til AULA
Referatet godkendes og der fastsættes punkter til AULA (punkter i forhold til, hvad bestyrelsen er optaget af).
Punkt 5: Evt. og mødedato for konstituerende møde i maj
Susanne takker de afgående bestyrelsesmedlemmers for deres indsats. Konstituerende møde for den nye områdebestyrelse d. 12.5.2021.
Møde i områdebestyrelsen Sædding Gjesing området den 24.2.2021 - TEAMSMØDE
Mødedeltagere
Angela-Ådalsparken, René-Norddalsparken, Julia–Fyrparken,
Anna-Åmosehuset, Christian-Tarphagevej, Louise-Bakkegården
Christina-personalerepræsentant, Susanne-områdeleder,
Irene-stedfortræder
Fraværende
Lotte-personalerepræsentant
Referent
Stedfortræder Pædagogisk Leder Irene Høy Bredahl
Dagsorden
- Orientering om Sædding Gjesing området v. Områdeleder
- Covid 19
- Budget 2021
- Evaluering Pædagogisk Læreplan
- Referat og opsamling af dagens møde i AULA
Referat
Punkt 1 - Orientering om Sædding Gjesing området v. Områdeleder
- Der er ansat ny Pædagogisk Leder i Bakkegården, Maria Høg som starter d. 1.3.2021
- Der bliver pt ansat personaler i flere afdelinger pga. flere årsager: fratrædelse, alder, andet arbejde, barsel, midlertidige ansættelser bliver gjort til faste stillinger
- Der er fokus på overgang til førskole generelt i området.
- I flere afdelinger arbejdes der med strukturen i børnehavedelen og ændrer fra 1.4.21.
- Byggeriet af Ny Åmosevænget er blevet væsentligt dyrere end forventet. Det vides ikke på nuværende tidspunkt ikke om det får konsekvenser.
Punkt 2 - Covid 19
- Information om nye retningslinjer og hvordan de håndteres:
- Alle forældre og besøgende skal bruge mundbind, hvilket der ikke opleves problemer med.
- Forældre skal så vidt muligt aflevere/afhente udenfor, hvilket er muligt nogle steder. Enkelte afdelinger har aflevering/afhentning i garderoben med begrænsning på antal personer.
- Der er ikke bevilliget ekstra ressourcer til håndteringen af retningslinjerne og til at bemande grupperne. Arbejdet tilrettelægges, så der er så mange små grupper i så lange perioder i løbet af dagen som muligt. Men der vil være lokale forskelle.
Punkt 3 - Budget 2021
Områdebestyrelsen orienteres om budget 2021.
Ud fra oplægget drøftede områdebestyrelsen besparelse på 0,5% på den børnerelaterede ramme.
Punkt 4 - Evaluering Pædagogisk Læreplan
- Områdeleder Susanne orienterede om evalueringen i alle afdelinger og formålet med drøftelsen i områdebestyrelsen.
- Områdebestyrelsen har drøftet udvalgte elementer fra Sædding Gjesing områdets læreplan: Forældresamarbejde, læring, børneperspektiv og børnesyn.
- Områdebestyrelsen sammenfatter drøftelsen, som tages med i det videre arbejde med evalueringen.
Punkt 5 - Referat og opsamling af dagens møde i AULA
- Referatet godkendes
- Orientering i AULA: Der blev besluttet punkter, som formand Julia formulerer og det sættes i AULA
Den generelle forretningsorden og styrelsesvedtægt
Styrelsesvedtægt for områdebestyrelser godkendt i Esbjerg Byråd, den 3. december 2018 og trådt i kraft samme dato.
Indhold
§ 1 Forældrebestyrelse i dagtilbud
§ 2 Byrådet
§ 3 Dagtilbuddenes formål
§ 4 Struktur og ansvar
§ 4.1 Områdebestyrelsen
§ 4.2 Forældreråd
§ 4.3 Ledelsesansvar
§ 5 Områdebestyrelsens sammensætning
§ 6 Valgret og valgbarhed
§ 7 Valg af forældrerepræsentanter
§ 8 Valg af medarbejderrepræsentanter
§ 9 Bestyrelsesmedlemmers fratræden
§ 10 Valgperiode for bestyrelsesrepræsentanter
§ 11 Konstituering af områdebestyrelse
§ 12 Mødevirksomhed
§ 13 Beslutningsdygtig
§ 14 Områdebestyrelsens kompetencer og opgaver
§ 15 Områdelederens ansvar og funktion
§ 16 Forældreråd
§ 17 Ændring af styrelsesvedtægten
BILAG 1 Standardforretningsorden
BILAG 2 Tavshedspligt m.v.
BILAG 3 Underretningspligt
§ 1 Forældrebestyrelse i dagtilbud
Forældre med børn i dagtilbud har ret til at få oprettet en forældrebestyrelse i dagtilbuddet med et flertal af valgte forældre. Medarbejdere i dagtilbuddet skal være repræsenteret i forældrebestyrelsen.
Forældrebestyrelser kan etableres på tværs af kommunale dagtilbud, hvis de enkelte bestyrelser beslutter det.
Reglerne for forældrebestyrelser er beskrevet i dagtilbudslovens §§ 14, 15 og 16. Forældrebestyrelsen oprettes i området, jf. Esbjerg Kommunes områdestruktur, og benævnes derfor i styrelsesvedtægten som områdebestyrelse.
§ 2 Byrådet
Byrådet fastsætter i henhold til dagtilbudslovens § 3 a, stk. 2 rammer for dagtilbuddene. Dette omfatter:
- Rammer og eventuelle prioriterede indsatser for dagtilbuddene, herunder kommunens Børn & Ungepolitik.
- Oprettelse og nedlæggelse af dagtilbud, pladskapacitet, aldersgruppetilbud, åbningstid, forældrebetaling og principper for tildeling af pladser.
- Tildeling af budget til personale og drift.
Byrådet skal endvidere føre tilsyn med indholdet i dagtilbuddene, og med den måde opgaverne udføres.
§ 3 Dagtilbuddenes formål
Dagtilbuddenes formål fremgår af dagtilbudslovens § 7.
- Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.
- Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
- Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
- Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
- Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud skal endvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.
§ 4 Struktur og ansvar
De kommunale daginstitutioner i Esbjerg Kommune er opdelt i 7 områder med et antal afdelinger i hvert område. Områdestrukturen indebærer, at det enkelte område har én områdeleder, et antal pædagogiske ledere, ét budget og én områdebestyrelse med forældre- og medarbejderrepræsentanter med flertal af forældrevalgte medlemmer.
§ 4.1 Områdebestyrelsen
For hvert område skal der således vælges én områdebestyrelse. Det er områdebestyrelsens opgave at varetage styrelsen af områdets afdelinger inden for de af Byrådet fastsatte rammer og evt. prioriterede indsatser.
Medlemmer af områdebestyrelsen er omfattet af tavshedspligt.
§ 4.2 Forældreråd
I de enkelte afdelinger kan der oprettes et forældreråd. Forældrerådet kan ikke tillægges nogen særskilt beslutningskompetence.
Forældrerådet må ikke drøfte personsager.
§ 4.3 Ledelsesansvar
Områdelederen har det overordnede ledelsesansvar på personale, drift og økonomi for alle områdets afdelinger og er ansvarlig for afdelingernes virksomhed over for Byrådet.
Den pædagogiske leder har det daglige pædagogiske ansvar i afdelingen og den daglige kontakt med og ansvar for afdelingens personale.
§ 5 Områdebestyrelsens sammensætning
Forældrerepræsentanter
Der vælges som udgangspunkt 1 forældrerepræsentant samt 1 suppleant fra hver afdeling til områdebestyrelsen. I visse afdelinger kan størrelsen ift. afdelingens børnetal eller antal huse berettige, at der vælges 2 forældrerepræsentanter i afdelingen.
Områdebestyrelsen fastsætter, om der skal være 1 eller 2 forældrerepræsentanter fra de enkelte afdelinger i området.
Hvis en afdeling ikke kan være repræsenteret i områdebestyrelsen er der mulighed for, at der kan vælges en ekstra forældrerepræsentant fra en af de øvrige afdelinger i området. Områdebestyrelsen beslutter fra hvilken afdeling, der vælges en ekstra repræsentant, og dette foretages som et supplerende valg, jf. § 10 og denne forældrerepræsentant vælges kun for en periode på ét år.
Medarbejderrepræsentanter
Der vælges 2 eller 3 medarbejderrepræsentanter samt suppleanter for alle medarbejdere i et område til områdebestyrelsen. Områdebestyrelsen fastsætter, om der skal være 2 eller 3 medarbejder-repræsentanter i områdebestyrelsen.
Forældre- og medarbejderrepræsentanter har stemmeret i områdebestyrelsen.
En suppleant indtræder i bestyrelsesmøder, hvis den man er suppleant for er fraværende mere end 3 på hinanden følgende bestyrelsesmøder.
§ 6 Valgret og valgbarhed
Forældrerepræsentanterne til områdebestyrelsen og forældrerådet vælges af og blandt forældre med børn i den pågældende afdeling. Ved forældre forstås de personer, der på tidspunkt for valget til områdebestyrelsen har del i forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i afdelingen.
Der kan i særlige tilfælde tillægges personer valgret og valgbarhed som forældre, hvis de faktisk har omsorgen for og den daglige tilknytning til barnet. Områdeleder kan tillægge følgende personer valgret og valgbarhed, hvis de fremsætter ønske om det:
- Personer der har barnet i døgnpleje efter lov om social service.
- Personer der lever sammen med indehaveren af forældremyndigheden i et ægteskab eller ægteskabslignende forhold. Såfremt forældremyndigheden over et barn er delt tilfalder valgbarhed og valgret dog forældremyndighedsindehaverne.
Der kan højst tildeles valgret og valgbarhed til to personer med tilknytning til barnet. To forældre med et eller flere fælles børn i afdelingen har hver en stemme til valget og begge forældre er valgbare.
§ 7 Valg af forældrerepræsentanter
Hvert år i marts/april afholdes valg i afdelingen til områdebestyrelsen. Valget kan foregå på forældremøde eller ved digital afstemning. Ved afstemning på forældremøde kan der ikke stemmes ved fuldmagt eller pr. brev.
Valget foretages med simpelt stemmeflertal, dvs. den/de personer med flest stemmer er valgt.
I tilfælde af stemmelighed skal der være omvalg mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer. Er der herefter stadig stemmelighed, sker valget ved lodtrækning.
Medarbejdere med egne børn indskrevet i området er ikke valgbare som forældrerepræsentanter, men har stemmeret.
Valget indkaldes af den siddende områdebestyrelse, som er ansvarlig for valghandlingen.
§ 8 Valg af medarbejderrepræsentanter
I marts/april i ulige år vælges medarbejderrepræsentanter og suppleanter af og blandt det fastansatte personale. Valget kan foregå på fælles personalemøde eller ved en digital afstemning. Ved afstemning på personalemøde kan der ikke stemmes ved fuldmagt eller pr. brev. Hver fastansat medarbejder har én stemme.
Valget foretages med simpelt stemmeflertal, dvs. den/de personer med flest stemmer er valgt.
I tilfælde af stemmelighed, skal der være omvalg mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer. Er der herefter stadig stemmelighed, sker valget ved lodtrækning.
Pædagogisk leder og områdelederen kan ikke vælges som medarbejderrepræsentanter og har ikke stemmeret til valget.
§ 9 Bestyrelsesmedlemmers fratræden
En forældrerepræsentant fratræder områdebestyrelsen, når repræsentantens barn udmeldes af afdelingen. Herefter indtræder dennes suppleant.
Forældrerepræsentanten kan undtagelsesvist fortsætte i områdebestyrelsen frem til næste valg, hvis der er enighed om det i den øvrige del af områdebestyrelsen. Hvis blot ét bestyrelsesmedlem ikke er enig, må den pågældende repræsentant træde ud.
Hvis en forældrerepræsentant selv ønsker at fratræde områdebestyrelsen i valgperioden, indtræder dennes suppleant herefter i områdebestyrelsen.
En medarbejderrepræsentant træder ud af områdebestyrelsen med virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende medarbejder har afleveret eller modtaget sin opsigelse til/fra kommunen. Suppleanten indtræder herefter i områdebestyrelsen.
§ 10 Valgperiode for bestyrelsesrepræsentanter
Forældrerepræsentanterne vælges for 2 år, suppleant dog kun for 1 år.
I afdelinger med flere forældrerepræsentanter vælges repræsentanterne forskudt med et års interval. Nogle forældrerepræsentanter vil muligvis kun blive valgt for ét år, hvilket aftales før valget, hvem der er på valg efter ét år.
Medarbejderrepræsentanterne og suppleanter vælges for 2 år.
Valgperioden begynder ved konstituerende møde efter valget.
Supplerende valg kan foretages, hvis der ikke vælges et tilstrækkeligt antal repræsentanter og suppleanter ved det ordinære valg eller repræsentanter udtræder af områdebestyrelsen i valgperioden.
§ 11 Konstituering af områdebestyrelse
Den afgående områdebestyrelse har sit virke frem til det konstituerende møde for den nye områdebestyrelse.
Senest 14 dage efter det sidste afdelingsvalg konstituerer områdebestyrelsen sig med formand og næstformand. Områdelederen indkalder til det konstituerende møde.
Formanden og næstformanden vælges for et år ad gangen af og blandt de forældrevalgte medlemmer. Medarbejderrepræsentanterne kan ikke indtage formands- eller næstformandsposten.
Valget gennemføres som skriftligt flertalsvalg. Ved flertalsvalg er den kandidat valgt, der opnår flertal af de afgivne stemmer. Opnås et sådan flertal ikke ved første afstemning, foretages en ny afstemning blandt de to kandidater, der opnåede flest stemmer i første runde.
§ 12 Mødevirksomhed
Områdebestyrelsen udøver sin virksomhed på bestyrelsesmøder. Der kan således kun træffes beslutninger og handles på bestyrelsens vegne på områdebestyrelsens møder, og disse skal være indkaldt efter og følge standardforretningsordenen.
Formanden kan træffe beslutninger uden for områdebestyrelsens møder i særlige situationer; eksempelvis ved hastesager. Formanden skal kort tid herefter informere områdebestyrelsen om beslutningen.
Områdebestyrelsen skal som minimum afholde 4 årlige møder. Der optages referat af bestyrelsesmøderne.
Såfremt sagernes karakter kræver det, kan områdebestyrelsesmøderne behandle disse som lukkede punkter på dagsordenen.
Områdebestyrelsesformanden kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem, eller når der behandles spørgsmål som kræver særlig faglig ekspertise.
Esbjerg Kommune har fastsat en standardforretningsorden, som områdebestyrelsen skal følge.
Standardforretningsorden er vedlagt som bilag 1.
§ 13 Beslutningsdygtig
Områdebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Alle repræsentanter har hver én stemme. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Områdelederen og stedfortræderen har ikke stemmeret.
§ 14 Områdebestyrelsens kompetencer og opgaver
Områdebestyrelsen:
- Fastsætter principper for områdets arbejde. Principperne skal holde sig inden for de af Byrådet fastlagte rammer og eventuelle prioriterede indsatser.
- Fastsætter principper for anvendelse af børnerelateret budgetramme, som er budget fraregnet udgifter til løn, drift og vedligehold.
- Fastsætter principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem.
- Har indstillingsret samt ret til deltagelse ved ansættelse af områdeleder og pædagogiske ledere.
- Har indstillingsret ved fastansættelse af medarbejdere i området.
- Besvarer høringsmateriale udsendt af Byråd og politiske udvalg.
- Fastsætter principper for afdelingernes åbningstid inden for den ramme, som fastsættes af kommunen. Ændringer i den udmeldte ramme for afdelingernes åbningstid skal ske med passende varsel efter gennemførelse af behovsundersøgelse i forældregruppen.
Områdebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen, evalueringen af og opfølgning på den pædagogiske læreplan. Områdebestyrelsen skal endvidere inddrages i arbejdet med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til SFO og skole.
Fravalg af frokostordning foretages af et flertal af forældre i enheden. Områdeleder står for denne beslutningsproces.
§ 15 Områdelederens ansvar og funktion
Områdelederen er sekretær for områdebestyrelsen og bidrager med at fremlægge sager og dagsordenspunkter. Områdelederen er ansvarlig for at udmønte de principper, der er fastsat af områdebestyrelsen.
Områdelederen har pligt til at meddele områdebestyrelsen, hvis den træffer en beslutning, som er ulovlig eller i strid med Byrådets fastsatte rammer og indsatser, gældende overenskomster eller lignende.
Områdelederen har ligeledes pligt til at undlade at udføre ulovlige beslutninger truffet af områdebestyrelsen.
Stedfortræderen har mulighed for at deltage i bestyrelsesmøderne og supplere områdelederen i sagsfremstillingen.
§ 16 Forældreråd
Der kan oprettes et forældreråd i hver afdeling i et område med 3-5 forældrerepræsentanter og 1 suppleant fra afdelingen.
Pædagogisk leder deltager som tovholder for forældrerådet.
Der kan derudover højest deltage én medarbejderrepræsentant i forældrerådet, og medarbejderrepræsentanten vælges blandt det fastansatte pædagogiske personale i afdelingen.
Forældrerådets opgaver kan være
- at inddrage forældrenes perspektiv i den daglige drift og udvikling af afdelingen,
- at sikre lokal dialog og sparring,
- at være høringsorgan for områdebestyrelsen,
- at være medarrangør af diverse lokale arrangementer.
Valget til forældreråd er for en toårig periode og finder sted på samme tidspunkt som valget til områdebestyrelsen.
Forældrerådet fastsætter egen forretningsorden.
§ 17 Ændring af styrelsesvedtægten
Styrelsesvedtægten godkendes af Byrådet. Ved ændring af styrelsesvedtægten skal der foretages høring i områdebestyrelserne.
Vedtaget i Esbjerg Byråd den 3. december 2018
BILAG
Bilag 1 Standardforretningsorden for områdebestyrelser
Bilag 2 Tavshedspligt
Bilag 3 Underretningspligt
BILAG 1 Standardforretningsorden for områdebestyrelser
1. Områdelederen indkalder til det konstituerende møde, som afholdes senest 14 dage efter sidste afdelingsvalg i området. (Områdebestyrelsen benævnes i det følgende som ”bestyrelsen”).
2. På det konstituerende møde vælges formand og næstformand blandt forældrerepræsentanterne i bestyrelsen.
3. Områdelederen orienterer på det konstituerende møde bestyrelsesmedlemmerne om standardforretningsordenen og tavshedspligten.
4. Der afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder om året. Herudover afholdes der bestyrelsesmøder, når det ønskes af formanden, eller når mindst 1/3 bestyrelsesmedlemmer ønsker det samt angiver punkter til dagsorden.
5. Bestyrelsesmøder indkaldes med mindst 14 dages varsel af formanden. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsorden, skal dette meddeles formanden, senest 10 dage før mødet.
6. Formanden fastsætter i samarbejde med områdelederen dagsorden for møderne. Dagsorden samt eventuelle bilag udsendes af områdelederen til bestyrelsesmedlemmerne, senest 7 dage før mødet.
7. Områdelederen er bestyrelsens sagsbehandler og er ansvarlig for, at der under møderne føres referat over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsreferatet anføres for hvert møde, hvilke personer der har været til stede. Beslutningsreferatet godkendes af de medlemmer, der har deltaget i mødet.
8. Ethvert medlem kan forlange korte afvigende opfattelser ført til referat samt medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger.
9. Efter mødet gøres referatet tilgængeligt digitalt for alle forældre med børn i dagtilbuddet og for personalet.
10. Stedfortræderen har mulighed for at deltage i bestyrelsesmøderne.
11. Bestyrelsesmøder kan kun undtagelsesvis holdes, hvis områdelederen er fraværende. Stedfortræderen indtræder i den forbindelse i områdelederens rolle.
12. Bestyrelsen kan beslutte tillæg til standardforretningsorden, når disse er i overensstemmelse med Styrelsesvedtægten og lovgivning.
13. Tvivlsspørgsmål, der ikke kan løses af nærværende forretningsorden, afgøres af Dagtilbudschefen.
BILAG 2 Tavshedspligt m.v.
Forvaltningsloven
§ 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om
1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og
2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives.
Stk. 2. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har desuden tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, når det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar. Det samme gælder, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, herunder når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretlig forpligtelse el.lign.
Stk. 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har herudover tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, når det er nødvendigt at hemmeligholde en oplysning til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer.
Stk. 4. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har endvidere tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger, som det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde for at varetage væsentlige hensyn til
1) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,
2) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,
3) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed,
4) forskeres og kunstneres originale ideer samt foreløbige forskningsresultater og manuskripter eller
5) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Stk. 5. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1-4.
Stk. 6. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil.
Stk. 7. Fastsættes der i henhold til § 1, stk. 3, regler om tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 6, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler eller pålæg.
Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed
§ 28. For videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder reglerne i § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 i lov om behandling af personoplysninger, jf. denne lovs § 1, stk. 3.
Stk. 2. Oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er omfattet af stk. 1, må kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når
1) den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke,
2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, eller
3) det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.
Stk. 3. Ved samtykke efter stk. 2, nr. 1, forstås enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den, oplysningen angår, indvilger i, at oplysningen videregives.
Stk. 4. Et samtykke efter stk. 3 kan tilbagekaldes.
Stk. 5. Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter stk. 2.
§ 32. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.
BILAG 3 Underretningspligt
Serviceloven
§ 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage,
1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte,
2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold,
3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller
4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.
Stk. 2. Børne- og socialministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Social- og indenrigsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv.
Standardforretningsorden for områdebestyrelser
(Bilag 1 til styrelsesvedtægten som blev godkendt af Esbjerg Byråd, den 3. december 2018)
1. Områdelederen indkalder til det konstituerende møde, som afholdes senest 14 dage efter sidste afdelingsvalg i området. (Områdebestyrelsen benævnes i det følgende som ”bestyrelsen”).
2. På det konstituerende møde vælges formand og næstformand blandt forældrerepræsentanterne i bestyrelsen.
3. Områdelederen orienterer på det konstituerende møde bestyrelsesmedlemmerne om standardforretningsordenen og tavshedspligten.
4. Der afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder om året. Herudover afholdes der bestyrelsesmøder, når det ønskes af formanden, eller når mindst 1/3 bestyrelsesmedlemmer ønsker det samt angiver punkter til dagsorden.
5. Bestyrelsesmøder indkaldes med mindst 14 dages varsel af formanden. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsorden, skal dette meddeles formanden, senest 10 dage før mødet.
6. Formanden fastsætter i samarbejde med områdelederen dagsorden for møderne. Dagsorden samt eventuelle bilag udsendes af områdelederen til bestyrelsesmedlemmerne, senest 7 dage før mødet.
7. Områdelederen er bestyrelsens sagsbehandler og er ansvarlig for, at der under møderne føres referat over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsreferatet anføres for hvert møde, hvilke personer der har været til stede. Beslutningsreferatet godkendes af de medlemmer, der har deltaget i mødet.
8. Ethvert medlem kan forlange korte afvigende opfattelser ført til referat samt medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger.
9. Efter mødet gøres referatet tilgængeligt digitalt for alle forældre med børn i dagtilbuddet og for personalet.
10. Stedfortræderen har mulighed for at deltage i bestyrelsesmøderne.
11. Bestyrelsesmøder kan kun undtagelsesvis holdes, hvis områdelederen er fraværende. Stedfortræderen indtræder i den forbindelse i områdelederens rolle.
12. Bestyrelsen kan beslutte tillæg til standardforretningsorden, når disse er i overensstemmelse med Styrelsesvedtægten og lovgivning.
13. Tvivlsspørgsmål, der ikke kan løses af nærværende forretningsorden, afgøres af Dagtilbudschefen.
Områdeledelsen
Her kan du få et overblik over områdelederen og de pædagogiske ledere
Vores bestyrelse
Bestyrelsen er med til at sætte rammerne for måden, vi arbejder på i vores område. Du kan få indflydelse på dit barns pasning ved at gå ind i bestyrelsesarbejdet.
Hvad har bestyrelsen besluttet?
Bestyrelsen beslutter i samarbejde med områdelederen principperne for området.