Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Til nye forældre

Hvis dit barn netop har fået plads i Norddalsparken, så har I sikkert mange spørgsmål. Vi glæder os til at lære jer at kende, og vi skal nok gøre alt hvad vi kan for, at dit barn får en god start. 

Velkommen 

Inden dit barn starter hos os, kommer I på besøg sammen med jeres barn. Vi lægger stor vægt på, allerede fra starten at få en god dialog med jer forældre og at få udvekslet nødvendige informationer, så vi lærer hinanden at kende.

Praktisk info og gode råd

Den første tid

Vi anbefaler, at du har god tid, når du afleverer og henter dit barn.  Det vil være en god ide, hvis du i starten har mulighed for at give barnet nogle kortere dage i institutionen.

Du må selvfølgelig altid gerne ringe for at høre, hvordan det går.

Når I kommer og går

Vi beder jer om at indtaste i Aula, når I afleverer og henter jeres barn, men husk også at sige goddag og farvel til personalet. Så  ved vi altid, om jeres barn er kommet eller gået.

Hvis der er andre end dig, der henter dit barn, så huske at skrive det ind i Aula.
Det gælder for eksempel, hvis jeres barn har en legeaftale og skal med en kammerat hjem.
I Aula findes der legelister og telefonnumre og adresser på kammerater.

Vi læser jeres beskeder i Aula hver dag mellem kl 8 og 9 og mellem kl. 13 og 14.


Skiftetøj og bleer

Jeres barn skal altid have et sæt skiftetøj med.

Medbring også hjemmesko, og overtøj og fodtøj, som passer til årstiden.

Husk at skrive navn i sut, tøj og fodtøj.

I skal sørge for, at vi har bleer nok til jeres barn.

Sygdom

Du kan melde dit barn syg hjemmefra via Aula.

His dit barn er syg, skal du beholde det hjemme. Hvis du er i tvivl, skal du spørge dig selv, om dit barn er frisk nok til at være med i de normale aktiviteter. Hvis ikke, er dit barn syg. Husk at give os besked, så vi ved, at dit barn ikke kommer. 

Hvis dit barn bliver syg i løbet af dagen, kontakter vi dig, så du kan hente dit barn. Husk altid at sikre, at vi kan finde de korrekte telefonnumre til mobil eller dit arbejdsplads-nummer på Aula.

Forældresamarbejde

Vi ønsker et tæt samarbejde med jer om jeres barns trivsel og udvikling. 

Derfor er det for eksempel vigtigt, at I informerer os om ændringer i jeres barns liv. Det kan være skilsmisse, sygdom, dødsfald i familien eller andre ting, som kan påvirke barnet. Så kan vi være ekstra opmærksomme og støtte jeres barn.

I er også altid velkomne til at tage fat i os, hvis der er noget I gerne vil snakke med os om.

Forsikring

I skal selv sørge for at jeres barn har en ulykkesforsikring.

 

Information til nye forældre

Find de praktiske informationer om dit barns opstart, aflevering, hentning og meget mere

For nye forældre

Dit barns hverdag

Bliv klogere på vores faste rutiner i hverdagen, og læs om vores forskellige traditioner i løbet af året.

Hverdagen i Norddalsparken

Vores pædagogik

Vores mål er at skabe den bedste hverdag for dit barn. Vi arbejder meget med relationer og sørger for at alle børn er trygge.

Mere om vores værdier

Område Sædding-Gjesing

Sædding-Gjesing består af 6 afdelinger (Bakkegården, Fyrparken, Grønlandsparken, Norddalsparken, Tarphagevej og Ådalens Børnehus). Den overordnede ledelse og bestyrelsen er fælles for alle afdelingerne.

Læs mere om madordninger, bestyrelsesarbejdet og om vores overordnede pædagogik i hele område Sædding-Gjesing.