Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Børnebakken

Børnebakken har to afdelinger – Øst og Vest. I Børnebakken Øst har vi både vuggestue og børnehave, mens der i Børnebakken Vest er børnehave. I begge afdelinger har vi skønne legepladser, og børnene kommer helst ud at lege og få frisk luft hver dag.

Tryghed og fællesskab

I Børnebakken Øst har vi hver dag fornøjelsen af 35 børn fordelt på fire stuer i vuggestuen, mens børnehaven har to stuer med i alt 35 børn. Vi bor i et stort hus med masser af plads til at udfolde sig.

I Børnebakken Vest har vi to stuer med i alt 35 skønne børn. Fællesrummet er børnehavens centrum, og det giver os et særligt nærvær og fællesskab.

Vi lægger vægt på at skabe en tryg og overskuelig hverdag for dit barn. Vi er bevidste om, at børn lærer og udvikler sig, fra de træder ind ad døren hos os, til de går hjem. Derfor er det vigtigt for os, at børnene tager del i både de planlagte aktiviteter og hverdagsrutinerne.

Gode overgange

Vi har et tæt samarbejde mellem vuggestuen og børnehaven, så dit barn gradvist lærer børnehaven at kende og får en god og tryg overgang.

Det er også vigtigt for os at sende børnene godt videre i skolen, og derfor arbejder vi sammen med Hjerting Skole Aura. I tæt dialog med dig som forælder forbereder vi dit barn på skolestarten, lige som vi sender en kendt voksen fra børnehaven med børnene, når de begynder i førskole den 1. april

Forplejning og madpakker

I vuggestuen får børnene fuld forplejning, som forældrene betaler, mens børnene i børnehaven har madpakker med hjemmefra.

Vi lægger vægt på, at børnene spiser sundt og varieret, fordi maden er med til at give børnene overskud, så de kan deltage aktivt i hverdagen og fællesskabet.

Tæt kontakt med forældre

Du kender dit barn allerbedst, og det er vigtigt, at vi holder tæt kontakt og får talt sammen, så dit barn oplever, at der er sammenhæng mellem tiden hos os og derhjemme.

Vi holder et fælles forældremøde hvert år, og her taler vi om relevante emner og vælger medlemmer til forældrerådet og områdebestyrelsen.

Information til nye forældre

Find de praktiske informationer om dit barns opstart, aflevering, hentning og meget mere

For nye forældre

Dit barns hverdag

Bliv klogere på vores faste rutiner i hverdagen, og læs om vores forskellige traditioner i løbet af året.

Hverdagen i Børnebakken

Vores pædagogik

Vores mål er at skabe den bedste hverdag for dit barn. Vi arbejder meget med relationer og sørger for at alle børn er trygge.

Mere om vores værdier

Område Hjerting-Esbjerg NV

Hjerting-Esbjerg NV består af 5 afdelinger (Katamaranen, Børnebakken, Galaksen, Spiren, Børnehuset Guldager). Den overordnede ledelse og bestyrelsen er fælles for alle afdelingerne.

Læs mere om madordninger, bestyrelsesarbejdet og om vores overordnede pædagogik i hele område Hjerting-Esbjerg NV.