Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Socialpædagogisk fripladstilskud

Hvis dit barns ophold i et dagtilbud anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et dagtilbud, er der mulighed for at få bevilget et socialpædagogisk fripladstilskud.

Sådan søger du

For at få vurderet, om I kan få socialpædagogisk fripladstilskud, skal du ansøge om tilskuddet.

Ansøg om økonomisk fripladstilskud

Herefter foretager afdelingen Familie & Forebyggelse en konkret og individuel vurdering af jeres situation.

Hvis dit barn er berettiget til et socialpædagogisk fripladstilskud, vil du modtage en bevilling fra Familie & Forebyggelse. Tilskuddet trækkes fra forældrebetalingen.

Hvis I flytter fra kommunen
Flytter du fra kommunen, stopper fripladstilskuddet i forbindelse med fraflytningen, selv om du har valgt, at dit barn skal beholde pladsen i Esbjerg Kommune. Du kan henvende dig til din nye bopælskommune og søge om fripladstilskud til pladsen.

Hvis dit barn er i privat pasningsordning
Hvis dit barn er optaget i en privat pasningsordning, kan der ikke bevilges socialpædagogisk fripladstilskud.

Hvis du har spørgsmål
Familie & Forebyggelse i Borger & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune står for at bevilge tilskuddet.

Du er velkommen til at kontakte dem, hvis du ønsker du mere information eller har spørgsmål. Du kan se kontaktinformationer i kontaktboksen her på siden.