Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Ferie, fravær og lukkedag

Med kun én årlig lukkedag har du altid mulighed for at få dit barn passet i en daginstitution. Bliv klogere på hvilken dag daginstitutionerne holder lukket og hvornår fællespasning kan blive aktuelt. 

Lukkedag i vuggestuer og børnehaver

Vuggestuer og børnehaver i Esbjerg Kommune har åbent alle dage med undtagelse af den 24. december. Derfor er følgende dage almindelige åbningsdage, såfremt de falder på en hverdag:

  • Fredag efter Kristi Himmelfartsdag
  • Grundlovsdag
  • 31. december

Fællespasning

På de dage hvor vuggestuerne og børnehaverne forventer få børn, har de mulighed for at arrangere fællespasning. Helt konkret kan dette arrangeres, hvis der er færre end 8 børn tilmeldt pasning. Fællespasning kan forekomme følgende dage:

  • Fredag efter Kristi Himmelfart
  • 5. juni - Grundlovsdag
  • Uge 29-30
  • 27.-31. december