Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Fysiske rammer

Vores daginstitution ligger tæt på stranden og der er mange muligheder for gåture i nærområdet. Vi er en lille afdeling, hvor alle kender hinanden.

Vores afdeling er nyopført i 2015 og fremstår lys og venlig. Vuggestuen har plads til 13 børn og børnehaven til ca. 40 børn.

Legeplads til bevægelse og fordybelse
Vi har ny og moderne legeplads, som er godt indrettet med små rum i uderummet. Det gør, at der er plads til mange forskellige slags legemiljøer, hvor børnene både kan lege og fordybe sig. Der er også plads til masser af bevægelse, hvor børnene kan udfordre og udvikle deres motorik.

Skov, strand og lokalområde
Vi bor tæt ved skov og strand, og det benytter vi os meget af. Vi tager på mange små ture rundt i vores lokalområde, og vi bruger også byens mange tilbud til børn fx det lokale Fiskeri- og Søfartsmuseum, som vi har lige i nærheden. Vi bruger generelt mulighederne i vores lokalområde i vores pædagogiske arbejde.   

Lille afdeling med stort fællesskab
Tarphagevej er en lille afdeling i området, og det gør, at vi har valgt, at vi er ét fællesskab med hinanden. Vi kender alle sammen hinanden godt og er meget sammen, særligt i ydertimerne. Børnene vil opleve at kende alle voksne i huset. Selv om vi er meget sammen, deler vi os op i mindre grupper i løbet af dagen, og vi arbejder med læringsmiljøer både i årgange og i blandede grupper. 

Information til nye forældre

Find de praktiske informationer om dit barns opstart, aflevering, hentning og meget mere

For nye forældre

Dit barns hverdag

Bliv klogere på vores faste rutiner i hverdagen, og læs om vores forskellige traditioner i løbet af året.

Hverdagen i Tarphagevej

Vores pædagogik

Vores mål er at skabe den bedste hverdag for dit barn. Vi arbejder meget med relationer og sørger for at alle børn er trygge.

Mere om vores værdier

Område Sædding-Gjesing

Sædding-Gjesing består af 6 afdelinger (Bakkegården, Fyrparken, Grønlandsparken, Norddalsparken, Tarphagevej og Ådalens Børnehus). Den overordnede ledelse og bestyrelsen er fælles for alle afdelingerne.

Læs mere om madordninger, bestyrelsesarbejdet og om vores overordnede pædagogik i hele område Sædding-Gjesing.