Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Til nye forældre

Hvis dit barn netop har fået plads i Snurretoppen, så har I sikkert mange spørgsmål. Vi glæder os til at lære jer at kende, og vi skal nok gøre alt hvad vi kan for, at dit barn får en god start. 

Velkommen til

Når du har fået en plads i Snurretoppen, vil vi kontakte jer, så I kan komme på besøg og få en rundvisning. Vi inviterer jer også til en opstartssamtale, så vi kan snakke om alt det, der er vigtigt for at dit barn kan få en god start. 

Praktisk info og gode råd

Den første tid
Vi anbefaler, at barnet i de første dage har korte dage, så det stille og roligt kan vænne sig til de nye omgivelser. Vi gør meget ud af at hjælpe barnet med at sige farvel til dig, så det bliver en god oplevelse for alle.

Du må selvfølgelig altid gerne ringe for at høre, hvordan det går.

Når I kommer og går
Vi beder jer om at indtaste i Tabulex, når I afleverer og henter jeres barn, men husk også at sige goddag og farvel til personalet. Så  ved vi altid, om dit barn er kommet eller gået.

Hvis der er andre end dig, der henter dit barn, så huske at skrive det ind i Tabulex.

Skiftetøj
Der skal ligge et sæt skiftetøj i dit barns rum. Dit barn kan bliver våd og beskidt, når vi leger udenfor, og der kan jo også ske et "uheld".

Sørg for at tøjet er praktisk og at det passer til årstiden. Det er bedst med tøj, der er rart at bevæge sig i. Sørg også for at skrive navn i tøjet. I den kolde sæson anbefaler vi, at dit barn har hjemmesko eller sandaler med.

Sygdom
Hvis dit barn bliver syg, skal du beholde det hjemme. Hvis du er i tvivl, skal du spørge dig selv, om dit barn er frisk nok til at være med i de normale aktiviteter. Hvis ikke, er dit barn syg. Husk at give os besked, så vi ved, at dit barn ikke kommer. 

Hvis dit barn bliver syg i løbet af dagen, kontakter vi dig, så du kan hente dit barn. Husk altid at sikre, at vi kan finde de korrekte telefonnumre til mobil eller dit arbejdsplads-nummer på Tabulex.

Forældresamarbejde
Vi ønsker et tæt samarbejde med alle forældre, og derfor snakker vi løbende med jer om både stort og småt. I er også altid velkomne til at tage fat i os, hvis der er noget I gerne vil snakke med os om.

Snurretoppen har sit eget forældreråd, som hjælper med at arrangere og afholde forskellige arrangementer i årets løb.

Information til nye forældre

Find de praktiske informationer om dit barns opstart, aflevering, hentning og meget mere

For nye forældre

Dit barns hverdag

Bliv klogere på vores faste rutiner i hverdagen, og læs om vores forskellige traditioner i løbet af året.

Hverdagen i Snurretoppen

Vores pædagogik

Vores mål er at skabe den bedste hverdag for dit barn. Vi arbejder meget med relationer og sørger for at alle børn er trygge.

Mere om vores værdier

Område Bramming

Bramming består af 4 afdelinger (Egeknoppen, Farveladen, Snurretoppen, Børneuniverset Bramming). Den overordnede ledelse og bestyrelsen er fælles for alle afdelingerne.

Læs mere om madordninger, bestyrelsesarbejdet og om vores overordnede pædagogik i hele område Bramming.