Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Fysiske rammer

Daginstitutionen Nygårdsvej ligger i et ældre, charmerende hus med lyse, indbydende lokaler. Vi har udflytterbase, kolonihave og bor centralt i Esbjerg, så det er let for os at tage del i byens aktiviteter og tilbud.

Daginstitutionen Nygårdsvej ligger i Esbjergs indre by. Vi bor i et ældre hus, som er hyggeligt og charmerende. Huset er sat i stand løbende, så vi har fornøjelsen af lyse, indbydende lokaler, der signalerer åbenhed.

Vi har to etager i vores hus. I stueplan holder børnehaven til, og her har vi tre stuer. På førstesalen ligger vuggestuen, hvor børnene også er fordelt på tre stuer. Til vuggestuen hører en dejlig, overdækket altan. Her kører vi barnevogne ud i middagsstunden, og resten af dagen bruger vi altanen til leg og aktiviteter.

Vi har en stor motoriksal, som er fælles for vuggestuen og børnehaven. Vi bruger motoriksalen til fælles aktiviteter og samlinger. I har vi et anneks, som er en gammel transformerstation, der er bygget om, så vi kan bruge den til et ekstra rum.

Daginstitutionerne i Område Midt- og Østerbyen har et fælles produktionskøkken, som ligger i forbindelse med plejehjemmet Ved Skoven. Her bliver der hver dag lavet sund og dejlig mad til børnene, sådan som forældrene har valgt, at madordningen skal være for hver enkelt daginstitution.

Udflytterbase og kolonihave
Hver dag sender vi en flok børn med vores bus til Østskoven, hvor vi har en udflytterbase. Her har børnene rig mulighed for at udforske naturen og lege i det fri. Det er en fast gruppe af børn, der kører i Østskoven, men gruppen skifter efter en periode.

I Stormgade har vi en kolonihave, som vi deler med de andre daginstitutioner i Område Midt- og Østerbyen. Kolonihaven er en lille oase, hvor vi kan hygge os, nyde naturen og gå på opdagelse i Vognsbølparken. Her kigger vi fx på rådyrene og besøger den store legeplads.

Plads til leg
Vi har en dejlig legeplads, som er renoveret og har områder for både de små og store børn. Her er plads til leg og aktiviteter for alle, og børnene kan fordybe sig alene eller i små grupper.

Pladsen foran huset indbyder også til leg, og her kan børn og voksne igennem tiden på Nygårdsvej måle og holde øje med, hvordan børnene vokser.

På cykel rundt i byen
På Nygårdsvej har vi cykler, som vi bruger til let og hurtigt at transportere børnene rundt i byen. Vi er heldige at bo tæt på byens centrum og har stor fornøjelse af muligheder og aktiviteter i byens grønne områder og kulturinstitutioner. Det gælder fx Byparken, Esbjerg Hovedbibliotek, Esbjerg Kunstmuseum og musikkonservatoriet. På den måde lærer børnene Esbjerg at kende og vænner sig til at færdes i byen. Det er der både læring, dannelse og gode oplevelser i.

Vi tager også gerne på en længere cykeltur til det økologiske formidlingssted Midtgård.

På Nygårdsvej har vi et godt samarbejde med Plejehjemmet Strandby, som vi jævnligt besøger, og mødet mellem generationerne er til stor fornøjelse for alle.

Information til nye forældre

Find de praktiske informationer om dit barns opstart, aflevering, hentning og meget mere

For nye forældre

Dit barns hverdag

Bliv klogere på vores faste rutiner i hverdagen, og læs om vores forskellige traditioner i løbet af året.

Hverdagen i Nygårdsvej

Vores pædagogik

Vores mål er at skabe den bedste hverdag for dit barn. Vi arbejder meget med relationer og sørger for at alle børn er trygge.

Mere om vores værdier

Område Midt- og Østerbyen

Midt- og Østerbyen består af de fire afdelinger Ny Bøndergårdsvej, Rørkjærhusene, Esbjerg Børnegård og Nygårdsvej. Den overordnede ledelse og bestyrelsen er fælles for alle afdelingerne.

Læs mere om madordninger, bestyrelsesarbejdet og om vores overordnede pædagogik i hele område Midt- og Østerbyen.