Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Pædagogisk Tilgang

Hos os slipper vi legen fri og understøtter dit barns lyst til at udforske stort og småt såvel inde som ude.

Vi "slipper legen fri"

At "slippe legen fri" handler om at give børn mod til at prøve nyt, at turde fejle, famle og slippe fantasien løs. 

Når vi slipper legen fri, er motivationen til at lege og bevæge sig det bærerende element. Den voksne sætter ikke legen i gang og styrer den, men observerer og beriger den leg, der allerede er i gang. ”At slippe legen fri” er altså ikke ensbetydende med ”fri leg”, for vi stiller krav til legemiljøets karakter, rammer og indhold og understøtter barnets aktiviteter i disse.

Barnet er i verden gennem kroppen

Kroppen indeholder barnets sanser, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer. Al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen. Børn ser i verden gennem kroppen. 

Barnet er aktiv medskaber af et barneliv

Barnet er aktiv medskaber af et barneliv i daginstitutionen, hvor det pædagogiske personale er lyttende og ansvarligt handlende med udgangspunkt i dét, som barnet kalder på. Det er det pædagogiske personales ansvar at skabe meningsfulde vilkår for barnets muligheder for reelle valg og fravalg. Dette gælder i mange af dagens sammenhænge, planlagte aktiviteter, rutiner og i legen.

Dialog og respektfuldt samvær skaber nye muligheder

Legen, aktiviteten eller dagens rutiner udvikler sig i ny og anderledes retning, fordi det pædagogiske personale og barnet/børnegruppen i dialog og respektfuldt samvær skaber nye muligheder og virkeligheder.

Vi understøtter lysten til at udforske stort og småt i vores velindrettede fysiske rammer både ude og inde.

Information til nye forældre

Find de praktiske informationer om dit barns opstart, aflevering, hentning og meget mere

For nye forældre

Dit barns hverdag

Bliv klogere på vores faste rutiner i hverdagen, og læs om vores forskellige traditioner i løbet af året.

Hverdagen i Højvangshaven

Vores pædagogik

Vores mål er at skabe den bedste hverdag for dit barn. Vi arbejder meget med relationer og sørger for at alle børn er trygge.

Mere om vores værdier

Jerne - Spangsbjerg

Jerne- Spangsbjerg området består af tre afdelinger (Højvangshaven, Vognsbøl Børnehus, Bydelens Børnehus). Den overordnede ledelse og bestyrelsen er fælles for alle afdelingerne.

Læs mere om madordninger, bestyrelsesarbejdet og om vores overordnede pædagogik i hele området.