Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Bydelens Børnehus

I Bydelens Børnehus har vi både vuggestue og børnehave. Vi bor på Stengårdsvej i det nybyggede bydelshus Krydset, som er et samlingspunkt for vores lokalområde. Bydelens Børnehus er multikulturelt og beriget med børn fra mange nationaliteter.

Børn lærer hele tiden

Bydelens Børnehus har plads til 140 børn, som er fordelt på fire grupper i vuggestuen og seks grupper i børnehaven.

Børn lærer hele tiden, og derfor inddrager vi dem i hverdagens rutiner. Vi har fokus på børnenes leg og relationer. Vi er opmærksomme på børnenes trivsel og udvikling både i aktiviteterne hjemme i institutionen og på vores ture ud af huset. Hos os kommer børnene fra mange forskellige kulturer og taler forskellige modersmål. Derfor arbejder vi særligt med sproget.

Aktive børn er glade børn

Vi tror på, at aktive børn er sunde, glade og kloge børn. Derfor fylder bevægelse, sundhed og idræt meget i vores hverdag. Vi er certificeret som en Active Living daginstitution, og arbejder ud fra rammen omkring Bevæg dig for livet, som Esbjerg kommune har indgået aftale med DGI og DIF om. Vi har en samarbejdsaftale med Sport & Event Park Esbjerg, som giver os mulighed for at prøve kræfter med en masse spændende og sjove aktiviteter.

Forplejning og madpakker

I Bydelens Børnehus har forældrene valgt, at børnene i vuggestuen får fuld forplejning, mens de i børnehaven har madpakker med hjemmefra. Vi bestræber os på, at maden til vuggestuebørnene er økologisk. 

Det er vigtigt for os, at alle børnene oplever måltidet som en god og rolig stund, hvor vi også har fokus på at hygge os sammen og at sidde pænt ved bordet.

Tillid og respekt i forældresamarbejdet

Som forælder er du den vigtigste person i dit barns liv, og du kender dit barn allerbedst. Det er udgangspunktet for vores samarbejde om dit barn. Vores daglige dialog med dig bygger på respekt og tillid. Vi vil altid forsøge at fortælle dig om stort og småt fra dit barns hverdag i Bydelens Børnehus, og vi håber også, at du vil komme til os, hvis du har noget på hjerte.

I Bydelens Børnehus har vi et forældreråd, der hjælper os med forskellige familiearrangementer i årets løb og drøfter, hvad der rører sig i vores daginstitution.

Information til nye forældre

Find de praktiske informationer om dit barns opstart, aflevering, hentning og meget mere

For nye forældre

Dit barns hverdag

Bliv klogere på vores faste rutiner i hverdagen, og læs om vores forskellige traditioner i løbet af året.

Hverdagen i Bydelens Børnehus

Vores pædagogik

Vores mål er at skabe den bedste hverdag for dit barn. Vi arbejder meget med relationer og sørger for at alle børn er trygge.

Mere om vores værdier

Jerne - Spangsbjerg

Jerne- Spangsbjerg området består af tre afdelinger (Højvangshaven, Vognsbøl Børnehus, Bydelens Børnehus). Den overordnede ledelse og bestyrelsen er fælles for alle afdelingerne.

Læs mere om madordninger, bestyrelsesarbejdet og om vores overordnede pædagogik i hele området.