Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Overgange

Dit barn kommer i løbet af sine første seks år til at lave flere skift mellem grupper og stuer.

Der kan være skift fra dagpleje/vuggestue til daginstitution eller fra daginstitution til skole.

Tryghed og sammenhæng

Det er vigtigt, at barnet oplever en tryg og sammenhængende overgang med udfordringer, der passer til dets forudsætninger og behov. Det kræver et tæt samarbejde og en god dialog mellem jer og os.

Arbejdet omkring de gode overgange aftales løbende med dagplejen, SFO og skolen. Der laves besøgsordninger, som er tilpasset dit barns behov.

Vi afholder jævnligt samarbejdsmøder så vi kan holde fokus på dit barns læringsmål.

Fra vuggestue til børnehave

De store børn i vuggestuen begynder at komme på besøg i børnehaven for at lære stuerne, børnene og de nye voksne.  

Ofte er der flere børn som starter samtidig med hinanden, og det er med til at skabe tryghed for dit barn. De leger inde i børnehaven og på legepladsen, og opdager de mange nye muligheder.

Smart skolestart

I Esbjerg Kommune har vi det, vi kalder for Smart skolestart.

For at sikre os at det bliver en god overgang, så sker der følgende:

  • en 5-års samtale for at vurdere dit barns skoleparathed
  • skolestartsmøde
  • dit barn besøger skolen
  • afsluttende forældresamtaler hvis der er behov

Hvis der er særlige behov, så afholdes der også møder med skolen.

Den 1. april skal dit barn begynde i førskolen, som er et nyt pasningstilbud, som sker i skolens SFO område. Du kan skrive dit barn op til SFO Førskole, samtidig med, at du skriver det op til folkeskolen.

 

Information til nye forældre

Find de praktiske informationer om dit barns opstart, aflevering, hentning og meget mere

For nye forældre

Dit barns hverdag

Bliv klogere på vores faste rutiner i hverdagen, og læs om vores forskellige traditioner i løbet af året.

Hverdagen i Åmosehuset

Vores pædagogik

Vores mål er at skabe den bedste hverdag for dit barn. Vi arbejder meget med relationer og sørger for at alle børn er trygge.

Mere om vores værdier

Område Sædding-Gjesing

Sædding-Gjesing består af 7 afdelinger (Bakkegården, Fyrparken, Grønlandsparken, Nordalsparken, Tarphagevej, Ådalsparken, Åmosehuset). Den overordnede ledelse og bestyrelsen er fælles for alle afdelingerne.

Læs mere om madordninger, bestyrelsesarbejdet og om vores overordnede pædagogik i hele område Sædding-Gjesing.